Würth Danmark indtager Silkeborg
Primo marts åbner Würth sin første butik i Silkeborg for erhvervskunder fra el-, vvs-, metal- og træ/bygbranchen samt det offentlige. Butikken er den 23. Würth butik i Danmark
Den 4. marts 2015 slår Würth Danmark dørene op for butik nummer 23 i Danmark. Det sker på Viborgvej 19 C, hvor medarbejdere med erfaring fra Würths øvrige butikker og som er kendt i lokal-området står klar til at modtage kunderne.
Chef for Intern Salg, Halfdan B. Andersen, der også er ansvarlig for udvikling af Würths butikker i Danmark, fortæller at det går det rigtig godt for firmaets aktiviteter i det midtjyske, så vman har længe ønsket at udvide i Silkeborg-området.
I den nye butik i Silkeborg vil man kunne finde et bredt udvalg af blandt andet værktøj, befæstelse, kemi- og sikkerhedsprodukter, og der vil blive lejlighed til at afprøve mange af produkterne i butikken, både ved daglige besøg men også ved kommende kundearrangementer, som vil blive annonceret via Würths hjemmeside www.wuerth.dk.
Det daglige ledelsesansvar i Silkeborg varetages af Christian Juul Hansen, som har været ansat hos Würth de seneste tre år, og som hidtil har serviceret Würths kunder fra én af de to butikker i Århus.
Etableringen af Würth Silkeborg på Viborgvej 19 C i Silkeborg sker som et led i Würths strategi om at forny og videreudvikle sin butikskæde. Målet er, at der i 2015 skal åbnes yderligere 4 Würth butikker strategisk fordelt over hele landet.
-cmn