Udvikler egen energiberegner til vinduesskift

Udvikler egen energiberegner til vinduesskift

For at oplyse boligejere og helt konkret vise, hvor god en investering et vinduesskift kan være ved netop deres hus, lancerer Outline Vinduer nu egen energiberegner

Elpriserne stikker af, og mange danskere leder lige nu efter løsninger på, hvordan de kan skrue ned for energiforbruget og spare på varmeregningen. I den forbindelse kan der være mange penge at hente ved en vinduesudskiftning, da cirka 30 % af varmetabet i et rum sker gennem vinduerne. For at konkretisere hvor mange penge det drejer sig om, lancerer Outline Vinduer nu egen energiberegner, hvor det er muligt for vinduesproducentens kunder at se besparelser på netop deres opvarmningskilde ved udskiftning til forskellige typer Outline-vinduer.

- Som boligejer kan det være svært selv at gennemskue, i hvor høj grad en investering i nye vinduer kan betale sig, da det altid afhænger af blandt andet de eksisterende vinduers alder, murisolering, de nye vinduers isoleringsevne, boligarealet og opvarmningsformen. Derfor har vi fået udviklet en ny energiberegner, som, vi håber, kan gøre det mere overskueligt, hvad den forventede besparelse vil være, lyder det fra salgschef i Outline Vinduer, Claus Petersen Koch.

Ifølge Outlines nye beregner er det eksempelvis muligt for et parcelhus fra mellem 60’erne og 70’erne på 150 m2, der benytter el som opvarmningsløsning, at spare cirka 15.000 kroner årligt ved et vinduesskift. Vinduerne vil således allerede have tjent sig hjem i løbet af fire til fem år. Tilsvarende kan et parcelhus opvarmet med olie spare cirka 11.000 kroner om året, mens et parcelhus opvarmet med gas kan spare cirka 8600 kroner.

Oplysning er vejen frem
De fleste ved, at en udskiftning af gamle vinduer til fordel for nye og mere energirigtige typer generelt er en fornuftig beslutning, hvis man vil reducere bygningens aftryk på klimaet samt optimere boligens klimaskærm og eventuelt energimærke. Men det kan være mere vanskeligt at gennemskue de økonomiske konsekvenser for den enkelte, som i takt med energikrisen vejer tungere og tungere, og hos Outline har man derfor mere fokus på oplysning og information frem for abstrakte salgsbudskaber.

- Vi fortæller selvfølgelig om alle de positive klima- og energigevinster, der er ved energirenovering og vinduesskift, men hos langt de fleste er det i sidste ende privatøkonomien, der får det sidste ord. Derfor er det en kæmpe fordel at kunne give så konkrete oplysninger som muligt og med den nye energiberegner være i stand til at kunne indikere, hvad en udskiftning af vinduerne kommer til at betyde for den enkelte husstand i kroner og øre. Det bidrager til, at vi fremadrettet kan rådgive kunderne endnu bedre om, hvad lige netop vores produkter kan give af økonomisk værdi, siger Claus Petersen Koch.

Energiberegneren kan tilgås her. 

-dc

1/11 2022
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere