Stjålne maskiner fundet ved ransagning
Onsdag formiddag fandt politiet to stjålne motorredskaber under en ransagning i en lade ved Roskilde.
Minilæsseren og minigravemaskinen var begge blevet stjålet fra en byggeplads i Herlev i september 2021.
Motorredskaberne blev beslaglagt, men lejeren af laden, en 37-årig mand fra Roskilde, protesterede over beslaglæggelsen.
Han nægtede at have stjålet maskinerne, men blev anholdt, sigtet for hæleri og taget med på stationen til afhøring.
Politiet udleverede maskinerne til forsikringsselskabet og arbejder videre med efterforskningen.
DanB