Fjernvarmeværker i største omstilling i 100 år
Fjernvarmen en central drivkraft i elektrificeringen af Danmark - det var hovedbudskabet på Energiens Dag, hvor repræsentanter for den grønne industri var samlet til en dag om elektrificering af fjernvarmen
Fra 2000 til i dag er mængden af vedvarende energi i fjernvarmesektoren steget fra 20 procent til 80 procent - og udviklingen går kun én vej. Dermed er fjernvarmen en central drivkraft i elektrificeringen af Danmark. Det er hovedbudskabet på Energiens Dag, hvor repræsentanter for den grønne industri er samlet til en dag om elektrificering af fjernvarmen.
Elforbruget i Danmark steg fra 2019 til 2024 3,05 TWh – og med en merforbrug fra fjernvarmeværkerne på 1,88 TWh stod de for 61 procent af den samlede elektrificering i perioden, ifølge tal fra Dansk Fjernvarme.
Hovedstadens forsyningsselskab HOFOR har investeret mellem tre og fem milliarder kroner i at elektrificere fjernvarmeproduktionen. Frem mod 2033 planlægger HOFOR at etablere 300 MW varmepumper og op til 550 MW elkedler, der skal reducere biomasseforbruget, øge forsyningssikkerheden og udnytte grøn strøm fra vindmøller og solceller.
– Fjernvarmeværkerne står foran den største omstilling i hundrede år. Vi går fra at brænde fossile brændsler til primært at bliver elforbrugere, hvilket giver en fundamental ny rolle i energisystemet, siger Susanne Juhl, bestyrelsesformand i HOFOR.
Ifølge Susanne Juhl er der dog én afgørende barriere for videre elektrificering: Manglen på grøn energi. Sidste år blev der opsat syv vindmøller på land, mens det reelle behov burde være omkring 100, viser opgørelse fra Green Power Denmark.
– Nogle gange kan man få følelsen af, at det er lettere at drive minedrift i Guinea end at opsætte grøn energi i Danmark. Udbygningen går for langsomt, og hvis vi ikke får opstillet markant flere vindmøller og solceller, så kan fjernvarmeværkernes varmepumper, elkedler og geotermi ikke drives på grøn strøm, siger hun.
Tættere samarbejde nødvendigt
Elektrificeringen af fjernvarmen betyder ikke kun lavere CO2-udledning, men også et strukturelt skifte. Hvor varmeselskaber tidligere primært producerede el og varme, bliver de nu nettoforbrugere af strøm, samtidig med at de skal levere fleksibilitet til elnettet.
– Elektrificeringen giver nye muligheder, der kræver et tættere samarbejde mellem fjernvarmeselskaberne og de kommercielle aktører, hvis den øgede fleksibilitet skal udnyttes optimalt. Som branche har vi en lang tradition for at gøre tingene på vores måde og måske skal vi øve os på at være åbne over for input udefra, siger Susanne Juhl.
Hun mener også, at Energinet har været for langsom til at tilpasse sig det fluktuerende energisystem. Det er særligt problematisk i en geopolitiske situation, hvor Danmark hurtigt skal reducere afhængigheden af fossile brændsler.
Sisse Friis Hansen, der er afdelingsleder for balancemarkedet i Energinet, understreger, at udfordringen ikke kun er dansk, men gælder hele Europa.
– Vi ønsker ikke at have vindmøller eller solceller stående i vores baghave, så derfor placeres vedvarende energianlæg ofte i tyndtbefolkede områder, hvor der er langt til forbrug. Det giver udfordringer, som nye og fleksible teknologier – såsom batterier - skal være med til at løse, siger hun.
-kis
