Det skal du passe på fra årsskiftetBeskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Det skal du passe på fra årsskiftet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har udsendt en liste over de mange nye love på arbejdsmarkedet, der træder i kraft fra årsskiftet

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der er ikke umiddelbart tale om en prioriteret rækkefølge af de nye love, som gælder fra 1. januar 2025.

Men det ligner en tanke, at de nye asbestregler lille øverst på dagsordenen.
Der indføres krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret til det af Sikkerhedsstyrelsen.

Og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) får ved kontrolbesøg på virksomheder mulighed for at anmode personer, der vurderes at udføre arbejde i virksomheden, om at fremvise legitimation.

Derfor skal udenlandske virksomheder på eksempelvis byggepladserne sørge for, at alle, der beskæftiges af virksomheden, kan fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet.

Unge får lov til mere
Samtidig træder en ny bekendtgørelse for unges arbejde i kraft. Den giver mulighed for, at unge kan varetage flere typer arbejdsopgaver:

- Bekendtgørelsen indeholder blandt andet:

- Unge i alderen 13-15 år, som går i grundskole, må varetage flere arbejdsopgaver.

- Unge i alderen 13-15 år, som går i grundskole, kan arbejde med ufarlige maskiner som eksempelvis softicemaskiner og små skruemaskiner.

- Unge, der er fyldt 15 år, og som har afsluttet grundskolen, kan fremover arbejde på hospitaler, plejehjem, fabrikker og lagre i tidsrummet fra kl. 4.00-6.00 og indtil kl. 24.00.

- Tilladelses- og tilsynskompetencen med børn under 13 års arbejde med kulturelle aktiviteter overføres fra politiet til Arbejdstilsynet.

Ens regler for studerende og lærlinge
Indkomstloftet for fritagelse for betaling af kontingent til en a-kasse for lærlinge og elever mv. forhøjes til 120,67 procent af højeste dagpengesats.

Med ændringen bliver indkomstloftet for kontingentfritagelse ens for alle studerende, lærlinge og elever.

Barselsloven ændres, så forældre, der får børn ved surrogataftaler, får ret til fravær og barselsdagpenge fra barnets fødsel. Ændringen skyldes de nye regler i børneloven om familiedannelse ved surrogataftaler, som også træder i kraft den 1. januar 2025.


15/12 2024