Fuld kontrol over batteridrevne værktøjer
Dewalt lancerer et intelligent system til batteridrevet værktøj, som indebærer, at man helt enkelt via mobil eller tablet kan kontrollere, håndtere og beskytte værktøj, batterier mm.
Tænk, hvis du hurtigt, både i begyndelsen og slutningen af hver arbejdsdag, kunne gøre status over dit batteridrevne værktøj. Sørge for, at de er fuldt opladet og spore mistet værktøj eller oven i købet inaktivere værktøj og batterier for at forhindre tyveri og uautoriseret brug. Alt dette er nu muligt takket være
Dewalts nye digitale håndteringssystem, XR Tool Connect er udviklet for at lette arbejdet på moderne byggepladser. Baggrunden er bl.a. en stor undersøgelse, som Dewalt har fået foretaget, der viser, at der ofte bliver brugt en hel arbejdsdag hver uge på amerikanske byggepladser for at lede efter eller vente på værktøj. Ved hjælp af XR Tool Connect er det derfor nemt at spare både tid og penge, som ellers går til spilde på grund af dårligt overblik over værktøj og opladningsstatus.
Det nye system bygger på Bluetooth 4.0-teknologi, som gør det muligt at slutte værktøj og batterier til mobil eller tablet. Via en app, som downloades gratis, kan man ikke blot kontrollere og håndtere hver enhed; man kan f.eks. også sætte en alarm, som advarer, hvis værktøjet forsvinder uden for en rækkevidde på 30 meter. Man kan også slukke værktøjet, så uvedkommende ikke kan bruge det. Med funktionen 'Last seen' kan man se, hvor et mistet stykke værktøj senest befandt sig, og man kan også tilgå serviceinformation og dermed lokalisere nærmeste servicested.
Det er nemt at tilslutte sig XR Tool Connect, og der findes flere forskellige måder at gøre det på. Først og fremmest lancerer Dewalt nu flere nye maskiner, som er en del af systemet. Det er en serie 18V XR-boremaskiner, som er udstyret med Bluetooth-funktion. De nye maskiner, kan desuden programmeres i appen, hvor man f.eks. kan indstille omdrejningstal og LED-lys.
Serien består af DCD997 slagboremaskine, DCD992 boremaskine, DCD797 slagboremaskine, DCD792 boremaskine og DCF888 slagskruetrækker.
XR Tool Connect er imidlertid også kompatibel med alle Dewalts tidligere modeller af 18V XR-værktøj. Det eneste, der kræves for at kunne koble dem op, er en speciel 'connector' (DCE040), som skal klikkes fast på foden af værktøjet og derefter sættes det almindelige batteri i.
Endelig findes også en smart og meget anvendelig lille Bluetooth-enhed (DCE041). Den kan sættes fast på alt lige fra store maskiner til transportpaller og andet udstyr, som dermed bliver nemmere at overvåge og spore.
-kj