Funktionelt tøj til kræsne svende
Nyt amerikanskinspireret arbejdstøj henvender sig til bygningsarbejdere, der har din individuelle stil både på og uden for arbejdet. ”Less is more” i den helt nye serie Mascot®Freestyle
Tætsiddende denim jeans, hættetrøjer i støvede modefarver, retro pilotjakker, T-shirts med palmeprint og en strikhue med et cool re-design af Mascots bjørn. Stilen i Mascot®Freestyle ligger langt fra det traditionelle, uniformerede arbejdstøj.
Stilen er måske nok afslappet i Mascot®Freestyle, men den store satsning på at ramme den lille gruppe trendsættere blandt danske håndværkere er på ingen måde tilfældig.
- Vi har udviklet længe på at skabe et beklædningsunivers til lige netop denne målgruppe, som aldrig kommer til at gå i arbejdsuniform. Det er på tide, at vi rusker lidt op i markedets overflod af mere traditionelt arbejdstøj for at ramme disse first movers, der kræsent sammensætter og sorterer, så de får præcis den individuelle stil, de ønsker, fortæller adm direktør hos Mascot, Michael Grosbøl. Chefdesigner hos Mascot, Helle Bruhns har også fingeren på pulsen hos trendsætterne:
- Vi ser en ny tendens, især blandt de unge, selvstændige håndværkere: Less is more. I denne sammenhæng betyder det, at tøjet kun har de mest nødvendige og funktionelle detaljer. Især buksernes pasform skal være fantastisk. Men vigtigst af alt er, at tøjet skal være trendy, cool og passe til stilen – både på og uden for arbejde, fortæller hun.
-cmn