Godt greb om kompakte 18 V-stiksave
Bosch lancerer to nye akku-stiksave for mere fleksibelt arbejde på værkstedet og byggepladsen
Bosch lancerer to nye akku-stiksave for mere fleksibelt arbejde på værkstedet og byggepladsen; GST 18 V-LIS Professional er den første ledningsfrie 18 V-stiksav fra Bosch med traditionelt håndgreb, mens GST 18 V-LIB Professional er en optimeret bøjlegrebs-stiksav.Stiksaven GST 18 V-LIS med traditionelt håndgreb har en optimeret konstruktion for savning nedefra og er derfor særlig velegnet til f.eks. at lave uskæringer i bordplader uden flossede kanter. Den sikrer komfortabel håndtering under arbejdet, da stiksaven med en længde på kun 282 mm og en vægt på 2,4 kg er den mest kompakte akku-stiksav i 18 V-klassen. Forsænkningen på håndtaget gør det muligt for håndværkeren at arbejde tæt på arbejdsemnet. Maskinen har god ergonomi og kan styres mere præcist, hvilket den lille grebsomkreds også hjælper med til. Stiksaven gør det muligt for tømrere, møbelsnedkere og andre håndværkere at udføre præcise udskæringer f.eks. i forbindelse med tilpasningsarbejde ved opsætning af køkkener eller udstillinger. Et LED-lys kan desuden tændes for et godt overblik over skærelinjen under arbejdet. Savklingerne stopper øjeblikkeligt, når værktøjet slukkes takket være en særlig Auto-Stop-funktion. Den beskytter således arbejdsemnet fra at blive beskadiget af uønsket efterløb af savklingen.
Forbedret bøjlegrebsmodel
Den nye stiksav GST 18 V-LIB Professional med bøjlegreb erstatter tidligere save i 14,4 og 18 V-klassen. Ligesom modellen med traditionelt håndgreb er den meget kompakt og let. Takket være dens forbedrede gearudveksling har saven op til 30 % hurtigere savehastighed end den tidligere model. Desuden er skæredybden forbedret med 30 pct. og er nu 120 mm.
Begge save bruger et 4,0 Ah-batteri fra 18 V-serien for at sikre effektiv savning og en lang levetid. Udskæringer laves let selv i tykt og hårdt materiale såsom solidt træ eller metal. Batterierne kan udnytte deres fulde kapacitet uden at overophede selv i intensive applikationer takket være deres CoolPack-teknologi. Desuden beskytter den elektroniske motorbeskyttelse (EMP) og den elektroniske cellebeskyttelse (ECP) både maskine og batteri mod overbelastning, så de sikres en længere levetid. På opladnings-indikatoren kan man til enhver tid se, hvor meget batteri, der er tilbage på maskinen.
Let og bekvem håndtering
For at kunne tilpasse savene perfekt til arbejdsemnet er de udstyret med en fire-trins pendulfunktion. Kurvede udskæringer, udskæringer med én hånd eller rene dyksavssnit kan derfor let laves i forskellige materialer som træ, gipsplader eller metal. Konstant værktøjskontrol sikres af den støbte aluminiumsfodplade, der er forstærket med et stålindlæg. Fodpladen glider desuden over arbejdsmaterialet uden modstand takket være en særlig plastiksål og ridser således ikke sarte overflader.
En modbalance reducerer niveauet af vibrationer og sikrer en jævn og sikker føring af maskinen for præcise resultater. Savklingen kan skiftes med kun én hånd uden brug af ekstra værktøj takket være SDS-systemet. Alle konventionelle stiksavsklinger med T-skaft kan anvendes.
- kj