20 tømrere fra syv forskellige byggepladser deltog i studiet. De afprøvede skulder-exoskelettet i to uger til tilvænning og gennemførte derefter en testdag med loftmontering med og uden exoskelet.

Godt nyt til tømreren: Et exoskelet kan reducere belastning i nakke, skuldre og arme

Et exoskelet kan fjerne en signifikant del af belastningen flere steder på kroppen, når tømrere arbejder i svære positioner, viser nyt studie. Det øger samtidig belastningen en smule i lænden

Af Daniel Christensen

Når en tømrer skal udføre arbejdsopgaverne, er det ikke unormalt, at det kan mærkes i kroppen. Faktisk oplever fire ud af ti tømrere ofte eller hver dag smerter i muskler og led.

Men nu kommer forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med godt nyt til tømrerfaget. 

De har nemlig afprøvet exoskelettet – et teknisk hjælpemiddel med formålet at mindske de fysiske belastninger i arbejdet – på en række byggepladser. Og det viste sig at kunne reducere tømrernes belastning i muskler og led i skuldre, nakke og underarme under loftmontering med op til 9 %.

Derfor ser forskerne et stort potentiale i brugen af exoskeletter til loftmontering, som dog kræver yderligere afprøvninger og evalueringer.

Tømrerarbejde består af mange forskellige arbejdsopgaver, der kan være krævende for kroppen. Men særligt en arbejdsstilling – at have armene over skulderhøjde – kan belaste skuldrene betydeligt, føre til træthed og give smerter.

Som en rygsæk
Derfor var det heller ikke helt tilfældigt, at NFA-forskere afprøvede et skulder-exoskelet på 20 tømrere, imens de monterede lofter under almindeligt arbejde. 

Skulder-exoskelettet i undersøgelsen er fra Hilti og tages på som en ’rygsæk’ og støtter armene, så de lettere kan holdes over skulderhøjde.

Det fastgøres med en brystrem og et hoftebælte, og det består af en støttebjælke og en armstang, der er forbundet med et hængsel med ekspander. Armstangen fastgøres til overarmen via et armbånd. 

Når armen begynder at løfte sig, trækker ekspanderingsmekanismen i armstangen, hvilket giver et støttende drejningsmoment omkring hængselleddet fra en vinkel på 45 grader og når maksimal støtte, når armen er vandret (90°).

Støtteniveauet kan justeres, og den ideelle assistance opnås, når armene kan sænkes naturligt på grund af tyngdekraften uden yderligere anstrengelse.

 Gennem målinger af muskelbelastning og bevægelser kunne forskerne sammenligne tømrernes arbejdsbelastning med og uden brug af exoskelettet under almindeligt arbejde.

- Det var særligt i nakke- og skuldermusklerne, vi kunne se en ændring, når tømrerne arbejdede iført exoskelettet under loftmontering. Vores målinger viste også, at exoskelettet ikke påvirkede tømrernes naturlige bevægelsesmønstre, siger Mikkel Brandt, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne bag studiet.

Exoskelettet aflastede tømrernes muskler og led flere steder, men graden af aflastning varierede mellem kropsdele. Forskerne kunne se, at exoskelettet skånede muskler og led under loftsmontering i skuldre og nakke med op til 9 % og underarmene med op til 6 %.

Udover at skåne muskler og led blev exoskeletterne generelt også taget godt imod af tømrerne, fortæller Mikkel Brandt. 65 % ønskede at fortsætte med at bruge exoskelettet efter målingerne og oplevede, at det passede godt til deres arbejde.

Exoskelettet skal undersøges mere
Det var dog ikke kun positive tal, som kom frem i forskernes tekniske målinger. Målingerne viste nemlig, at selvom skuldre, nakke og underarme var mindre belastet, steg belastningen i lænderyggen med omkring 3 %, når tømrerne monterede lofter iført exoskelettet.

- Vores målinger peger på klare fordele ved at bruge exoskeletter under loftsmontering. Men arbejdspladser og øvrige aktører bør være opmærksomme på den lille stigning i belastningen af lænderyggen, som vi så. 

- Det kan for eksempel være gennem løbende dialog om, hvordan exoskelettet påvirker udførelsen af medarbejdernes arbejdsopgaver, siger Sandra Schade Jacobsen, der er akademisk medarbejder på NFA og med i forskergruppen.

Forskningen mangler endnu at svare på, hvilke langtidseffekter der kan opstå ved brug af skulder-exoskelettet, og hvilke arbejdsopgaver der kan bruges til at aflaste muskelgrupper. 

Derfor er budskabet fra både Sandra Schade Jacobsen og Mikkel Brandt, at det er nødvendigt at undersøge effekterne af brugen af exoskeletter på sigt – og lave en økonomisk evaluering af, om det kan betale sig for virksomheder at investere i exoskeletter.

Tre gode råd til at bruge exoskeletter på arbejdet

Overvejer I at afprøve exoskeletter på jeres arbejdsplads? Så har forskerne samlet tre gode råd til jer.

1. Vær opmærksom på, at exoskelettet kan aflaste en muskelgruppe, men øge belastningen i andre

2. Husk at involvere medarbejderne. Deres erfaringer og feedback kan bidrage til en bedre tilpasning og vurdering af, om exoskelettet er brugbart

3. Prioritér at sætte tid af til at lære exoskelettet at kende, så medarbejderne kan vænne sig til det. Følg løbende op på både erfaringer og arbejdsgange

Exoskeletter er en teknologi, der bæres uden på kroppen for at aflaste muskler og led ved udførelse af visse fysisk krævende arbejdsopgaver. De findes i flere forskellige modeller, alt efter hvilken del af kroppen der skal aflastes. 

Denne undersøgelse fokuserer på et passivt skulder-exoskelet (uden motor), som ved hjælp af et mekanisk kabeltræksystem kan hjælpe brugeren med at holde armene løftede over skulderhøjde – som det kræves ved eksempelvis loftsmontering.