Nye opbevaringsbokse tåler regn, fugt og kulde
Den nye opbevaringsboks, SmartStore Dry, fra Orthex er så tæt, at man kan sætte brusehovedet direkte på låget, uden at fugten trænger ind
Hverken vand, fugt, insekter eller dårlig lugt har en chance for at nå ind til det, man opbevarer i opbevaringsboksen SmartStore Dry. Den nye, stabelbare boks fås i tre forskellige størrelser, og låget, der dækker kanterne, lukkes med et ”klik”. Herefter er boksen helt forseglet. Man kan nemt se, hvad der er i kassen gennem de transparente grå sider.
Svenskproducerede SmartStore Dry er designet til at modstå temperaturer fra −40° til +70°. Derfor er det heller intet problem at opbevare ting, man er meget øm over i dem. Man risikerer f.eks. ikke, at værdifulde gamle fotoalbums eller sengetøj bliver beskadiget af fugt eller insekter ved opbevaring i SmartStore Dry i udhuset, carporten, skuret eller i fugtige kældre og på lofter.
Udsat og bestået el-test
SmartStore Dry er designet i materialer, som tilmed er godkendt til opbevaring af mad, hvilket gør boksene ideelle til brug i din båd eller i din campingvogn.
Indenfor elbranchen findes en klassificering, som angiver, hvor beskyttede produkter er mod støv og vand. Samme test er blevet udført på SmartStore Dry, som har opnået klassificeringen IP44. Det betyder, at den uden problemer kan blive oversprøjtet med vand fra alle sider.
Det er dog vigtigt ikke at lægge noget fugtigt i boksen, da der så kan begynde at vokse mug i og med, at boksen er så tæt. Har man på fornemmelsen, at det, der er placeret i boksen, er den mindste smule fugtigt, så læg en pose silicagel, der absorberer den resterende fugt, i boksen, så er det problem ude af verden.
SmartStore Dry har 10 års garanti, og SmartStore Dry 15 – 40x30x19 cm – fås til ca. 90 kr., SmartStore Dry 31, 50x40x26 cm, til ca. 170 kr. og SmartStore Dry 45, 60x40x34 cm, til ca. 230 kr.
- kj