Slut med at eje værktøj og materielAlle med en smartphone og adgang til NetHire kan i fremtiden booke et stykke værktøj i den anden ende af landet via sin lokale udlejer, forudser adm. direktør hos NetHire Steffen Meyer.

Slut med at eje værktøj og materiel

Fremover lejer installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen værktøj og materiel via materielstyrings-app'en NetHire

Installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen har valgt at gå nye veje når det kommer til montørernes værktøj. Virksomheden har nemlig tømt lagrene for værktøj og materiel. Fremover skal håndværkere, projektledere og byggeformænd hos Kemp & Lauritzen leje det hele igennem Solar og deres partner Garant Udlejning og med materielstyrings-app'en NetHire som den digitale platform.

Materiellet bliver leveret på byggepladsen.

- Det her betyder, at vi kan bruge vores tid og kompetencer endnu bedre ude hos vores kunder. Vi sparer vores medarbejdere for en masse spildtid, når der skal skaffes nyt værktøj og når værktøjet går i stykker. Det er en kæmpe fordel for vores kunder, der får mere værdi ud af vores teknikere, siger René Lund Rasmussen, direktør for Teknikhuse, Kemp & Lauritzen.

Fremover får alle montører udleveret en værktøjskasse og en boremaskine af Solar. Resten skal lejes via app'en. Formålet er at øget produktivitet og udnytte resurserne bedre.

Har koblet en cloud-baseret version på
NetHire er ejet og udviklet af folkene bag Garant Udlejning og har i mange år leveret materielstyring til virksomheder som Johannes Fog, Brødrene Dahl, Solar og Stark.

- Nu har vi koblet en cloud-baseret version på, hvilket betyder, at f.eks. medarbejderne hos Kemp & Lauritzen med et greb i lommen kan booke materiel og værktøj og få det leveret med NetHire-app’en. Solar og Kemp & Lauritzen er de første, der i stor skala bruger deleskyen, og der er nu skabt kæmpe interesse hos endnu flere virksomheder, forklarer adm. direktør hos NetHire Steffen Meyer.

Oplever en utrolig interesse
Johannes Fog, Brødrene Dahl, Stark, entreprenørvirksomheden Juul & Nielsen, m.fl. bruger allerede NetHire til materielstyring, men har endnu ikke lagt deres udlejningsgrej ud i NetHires værktøjssky, hvor alle med en smartphone og adgang til NetHire kan booke grej. Men med Solar i front forventer direktøren, at andre hurtigt følger efter.

- Der er selvfølgelig nogle organisatoriske og teknologiske snitflader, som skal gøres klar, før man som landsdækkende virksomhed kan åbne op for en delesky, hvor man tillader andre virksomheder at booke ens værktøj og maskiner. Men når det er sagt, så oplever vi en utrolig interesse blandt både gamle og nye samarbejdspartnere. For alle ved, at det peger i den retning. Det handler bare om, hvornår man er klar til at tage skridtet, fortæller Steffen Meyer.

Leverer indenfor en time
Steffen Meyer peger på, at væksten hos NetHire nu tager fart på især to fronter. For det første vil entreprenører og installationsvirksomheder bruge NetHire som en intern udlejningsplatform, så man sikrer maksimal udnyttelse af værktøjet og minimerer udgifter til indlejning.

For det andet vil byggebranchen opbygge en kæmpe delesky for materiel, der spreder sig endnu mere til grossister, materieludlejere samt virksomheder, der lægger deres eget grej ud i NetHire-skyen. Det betyder bl.a., at håndværkerne i fremtiden kan booke et stykke værktøj i den anden ende af landet via sin lokale udlejer.

- I mange år har leje ikke været et reelt alternativ, fordi det ofte tog for lang tid at få leveret eller afhentet maskiner og værktøj. Nu får du det leveret indenfor en time. Det ændrer fuldstændig måden, som virksomheder betragter muligheden for at leje, fordi det faktisk ikke kan betale sig hverken i indkøb eller tid at forlade arbejdspladsen for at køre til grossisten, forklarer Steffen Meyer.

-los

7/9 2018
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde
  • Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    politik ›De meget omtalte regler om producentansvar handler ifølge TEKNIQ ikke kun om gebyr for emballage. Der skal i mange tilfælde også betales gebyr for selve produktet.
  • Indbrud i værktøjsvirksomhed

    Indbrud i værktøjsvirksomhed

    byggeri ›
  • Få varevogn og værktøj leveret direkte til døren

    Få varevogn og værktøj leveret direkte til døren

    vaerktoej-arbejdstoej ›Stark og Sixt samler transport og værktøj i en booking. Samarbejdet giver Starks kunder adgang til hele Sixts bilflåde af varevogne og personbiler
  • Værktøjsproducenterne flokkes til Byggeri'27

    Værktøjsproducenterne flokkes til Byggeri'27

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med deltagelse af både Bosch og Makita vil alle de førende værkstøjsproducenter være at finde på Byggeri'27 i marts næste år. De besøgende på messen vil dermed kunne se og opleve alt det nyeste fra markedets mest kendte værktøjsfirmaer
  • 200 ekstra hestekræfter i sålerne

    200 ekstra hestekræfter i sålerne

    vaerktoej-arbejdstoej ›Airtox har piftet sine mest populære modeller op. De tre mest sælgende sko er blevet lettere og har fået et mere eksklusivt design, og indtil videre har brugerne taget godt imod dem