Smarte sikkerhedssko til slidere
Kombinationen af slidstyrke og en unik sål gør Grisports nyeste model 74653 oplagt til murere, brolæggere og tunge arbejdsfunktioner, der kræver ekstra slidstyrke i fodtøjet
For murere, brolæggere og håndværkere, der ligger meget på knæ og slider med tunge materialer kan det være en udfordring at finde en sikkerhedssko, der er stærk nok til at kunne holde distancen.
Men den udfordring har den italienske producent Grisport løst med modellen 74653, der ud over sit smarte design og flotte farver imødekommer de mest slidsomme krav. Det sker ikke mindst i kraft af en unik sål, der er udviklet til de mest slidsomme arbejdsbetingelser.
Svært balancepunkt
- Det kan godt være en svær balance for mange sko-producenter at finde det rigtige punkt mellem design og funktionalitet. Og det særlige ved den nye model 74653 fra dem er, at de i særlig grad har kombineret smartness med slidstyrke. Skoen lukker derfor et hul i markedet, som vi har efterspurgt især til de mest slidsomme arbejdsfunktioner, siger Finn Fogtmann der er direktør for produktudvikling hos Bjerregaard sikkerhed A/S.
Han understreger, at sikkerhedsskoen er anvendelig for alle slags håndværkere, undtagen svejsere, der arbejder med ekstreme varmegrader.
- Modellen kan anbefales i alle sammenhænge. Det gælder såvel mureren som brolæggeren - og det gælder generelt for alle de arbejdsfunktioner, hvor der virkelig er noget slid i.
Ingen limninger
Det særlige ved modellen er, at den er forsynet med helstøbte såler, der er et must til hårdt arbejde. Det er grunden til, at den også anbefales til brolæggere, fordi skoen er fri for limninger, der kan gå op, når man ligger på knæ det meste af dagen.
Modellen er deraf også økonomisk, idet det ikke er nødvendigt at skifte sko ligeså ofte på grund af den høje slidstyrke.
− En væsentlig detalje er slidnæserne, der straks afslører, når man ikke længere kan tale om en sikkerhedssko. I det øjeblik man kan se stålet, der ligger inde bagved, er skoens status som sikkerhedssko forsvundet. Det sker, så snart næsen er blottet, advarer Finn Fogtmann.
-cmn