Stor værdi i at hjælpe socialt udsatteCarl Ras har tidligere samarbejdet med andre organisationer om at hjælpe socialt udsatte videre på arbejdsmarkedet. Foto: Carl Ras.

Stor værdi i at hjælpe socialt udsatte

Det seneste år har Carl Ras samarbejdet med Jobcenter Ballerup om at få ledige borgere med udfordringer i beskæftigelse på virksomhedens centrallager i Herlev

Siden Carl Ras startede samarbejdet med Jobcenter Ballerup i starten af 2020, har fem ledige borgere med udfordringer været i beskæftigelse på centrallageret i Herlev. Centrallageret består i dag af 50 medarbejdere fordelt i de tre afdelinger Varemodtagelse, Forsendelse, Service & Reklamation.

- Samarbejdet skaber stor værdi for os på centrallageret i Herlev. Vi har utrolig mange opgaver, der skal sikre, at kunderne får de rigtige varer til tiden. De borgere, vi tager i beskæftigelse, varetager jobfunktioner på lige fod med resten af teamet på lageret og er yderst vigtige for at få hjulene til at køre rundt i produktionen, siger assisterende lagerchef hos Carl Ras, Peter Hald, der igennem flere år har hjulpet borgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, ind i firmaet og på centrallageret i Herlev.

To nye i beskæftigelse
Carl Ras har netop fastansat Anica og Rune, der begge er rekrutteret gennem Jobcenter Ballerup.

26-årige Anica har lidt af paranoid skizofreni, siden hun var 19 år gammel, hvilket tidligere har givet hende store psykiske udfordringer, der har haft indflydelse på hendes uddannelse og arbejde. Efter fire ugers virksomhedspraktik og tre måneder i løntilskud blev hun i november fastansat som lagerassistent i Varemodtagelsen på centrallageret i Carl Ras. Her sætter hun varer på plads ved de rigtige lokationer og sender dem videre til Autostore lagerautomaten.

- Jeg er rigtig glad for mit arbejde og mine kollegaer i Carl Ras. Jeg føler, at jeg hver dag kan bidrage til produktionen på lige fod med alle mine kollegaer. Selvom min jobtitel ikke lyder som noget fornemt, så føler jeg mig stadig som et vigtigt led i teamet, der skal sikre, at kunderne får deres leverancer til tiden, fortæller hun.

35-årige Rune startede også i virksomhedspraktik og har nu været i løntilskud på centrallageret hos Carl Ras i seks måneder, hvor han sorterer pakker i forsendelsen.
Forinden Carl Ras var han på kontanthjælp og har tidligere døjet med depressioner og andre udfordringer, der har gjort det svært for ham at finde vej ind på arbejdsmarkedet. Hos Carl Ras føler han dog endelig, han har fundet sin rette hylde, og han ser derfor frem til, at han fra februar bliver fastansat som lagerassistent på centrallageret i Herlev:

- Jeg har været glad for mit arbejde hos Carl Ras fra dag ét. Jeg har engagement og energi til at bidrage med det bedste, jeg kan, hver dag på lageret, fordi jeg trives godt med alle i mit team, fortæller han.

Stor succes med mange borgere
Indsatsen om at hjælpe udsatte borgere i arbejde er en del af Carl Ras’ CSR-indsats. Tidligere har Carl Ras samarbejdet med andre organisationer om at hjælpe socialt udsatte videre på arbejdsmarkedet og har som en naturlig del af forretningen deltaget i flere projekter, hvor det sociale ansvar har været drivkraften.

I 2015 havde Carl Ras f.eks. tre flygtninge – to fra Syrien og en fra Eritrea – i jobpraktik på centrallageret i Herlev. Målet var at give dem en større mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende.

Tiltagene har bl.a. ført til, at Carl Ras vandt Københavns Erhvervspris 2019 for virksomhedens CSR-indsats, der sætter social og miljømæssig ansvarlighed højt på dagsordenen:

- Det har altid været vigtigt for os at udvise socialt samfundsansvar og udvikle mennesker i Carl Ras. Vi har haft stor succes med mange af de udsatte borgere, vi har haft i beskæftigelse. Enten er de blevet fastansat hos os, eller også har vi hjulpet dem videre på arbejdsmarkedet og i livet. Det er vi rigtig stolte af i Carl Ras, fortæller Martine Sig Rasmussen, der er CSR-ansvarlig i Carl Ras.

-kj

21/1 2021
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde
  • Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    politik ›De meget omtalte regler om producentansvar handler ifølge TEKNIQ ikke kun om gebyr for emballage. Der skal i mange tilfælde også betales gebyr for selve produktet.
  • Indbrud i værktøjsvirksomhed

    Indbrud i værktøjsvirksomhed

    byggeri ›
  • Få varevogn og værktøj leveret direkte til døren

    Få varevogn og værktøj leveret direkte til døren

    vaerktoej-arbejdstoej ›Stark og Sixt samler transport og værktøj i en booking. Samarbejdet giver Starks kunder adgang til hele Sixts bilflåde af varevogne og personbiler
  • Værktøjsproducenterne flokkes til Byggeri'27

    Værktøjsproducenterne flokkes til Byggeri'27

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med deltagelse af både Bosch og Makita vil alle de førende værkstøjsproducenter være at finde på Byggeri'27 i marts næste år. De besøgende på messen vil dermed kunne se og opleve alt det nyeste fra markedets mest kendte værktøjsfirmaer
  • 200 ekstra hestekræfter i sålerne

    200 ekstra hestekræfter i sålerne

    vaerktoej-arbejdstoej ›Airtox har piftet sine mest populære modeller op. De tre mest sælgende sko er blevet lettere og har fået et mere eksklusivt design, og indtil videre har brugerne taget godt imod dem