Succes for ny multimaskine
Efter kun små to måneder på markedet oplever Fein en klar stigning i salget og får masser af positive reaktioner på deres nye multimaskiner med det lynhurtige værktøjskift. En af dem, der er begejstret er tømreren Steven Risgaard Geister
Skal man som håndværker have en maskine, der kan det hele, så er multimaskinen svær at komme uden om. Den skærer gennem træ som var det smør, skraber fuger ud mellem fliser, skærer spor til gulvvarme og pudser på steder, hvor andet el-værktøj må give fortabt. Desværre har det hidtil for mange af maskinerne også været lidt bøvlet, når der skulle skiftes mellem de forskellige værktøjer/tilbehør. Men sådan behøver det ikke længere være.Danmark udvalgt som de første
Med 50 års erfaring inden for multimaskiner gik Fein nemlig på markedet i april med et helt nyt patenteret værktøjsholder-system, der er udviklet i samarbejde med Bosch. Her trykkes tilbehøret sikkert og slørfrit på plads med et hurtigt klik – og frigøres lige så hurtigt igen. Samtidig sidder tilbehøret tættere på motorhuset, hvilket sammen med det nye forsænkede Starlock tilbehør sikrer mere præcise skæringer og maksimal kraftoverførsel med helt op til 45 procent højere arbejdshastighed.
- Sammen med resten af Skandinavien og Tyskland var Danmark det første sted, de nye maskiner skulle stå sin prøve. Men den er blevet virkeligt godt modtaget, og vi har oplevet en klar stigning i salget af Fein maskiner. Faktisk så godt, at vi i enkelte tilfælde ikke har haft maskiner nok ude hos forhandlerne, siger administrerende direktør for Fein i Danmark, Mika Hamalainen.
Kunderne siger
Indtil videre er både MultiTalent, MultiMasteren kommet på markedet både i batteri og ledningsversion, mens den muskuløse SuperCut endnu kun fås med batteri. Ledningsmodellen ventes på markedet efter sommer. Men uanset hvilken model, der er tale om er tilbagemeldingerne fra kunderne positive.
- Vi har altid ønsket at stå for kvalitet, og den har fået yderlige et løft, synes kunderne. De roser især det hurtige værktøjsskift, at maskinen er mere præcis og vibrerer mindre, fortæller Mika Hamalainen.
- Det er et superfedt system, helt klart smartere og meget hurtigere, fortæller tømrer Steven Risgaard Geister. Foto:Kim Anker
Superfedt system
En af dem, der er begejstret er den garvede tømrer Steven Risgaard Geister, der arbejder i en virksomhed, der altid har brugt multiværktøjet fra Fein. Helt fra den gang, hvor klingerne blev skiftet med en umbraconøgle. Han blev bedt om at teste den helt nye MultiMaster mod den gamle model af magasinet Mester & Svend nogle måneder før den kom på markedet. Og da han er tømrer skete det selvfølgelig i forskellige slags træ og rigler med det nye Starlock tilbehør. Og dommen var klar.
- Det nye værktøjsskift er et superfedt system, helt klart smartere og meget hurtigere, fortæller Steven Risgaard Geister, der dog også kan være en anelse bekymret for om, der kan sætte sig gipsstøv, som generer åbne/lukkemekanismen i det nye greb.
- Men det håber jeg Fein, har tænkt igennem, siger han med et grin.
Den ryster mindre
Syns- og vægtmæssigt oplever han ellers ikke nogen forskel på det to maskiner, men da de begge bliver sat til at arbejde på kryds og tværs og på langs i træet for at finde ud af vibrationer, kraft og præcision vinder den nye MultiMaster.
- Den arbejder hurtigere i træet, og det føles som om den ryster mindre, hvilket også giver et mere stabilt og præcist snit.
Desuden oplever Steven Risgaard Geister, at den lyder bedre og larmer mindre. Et klart fremskridt som han håber på at Fein produktudvikler endnu mere på de kommende år.
-jhn
1)Starlocktilbehøret føres op til maskinen.2)Et klik, så sidder det der sikkert og slørfrit, takket være det forsænkede tilbehør.3)Med et let og hurtigt løft af låsearmen4) så falder tilbehøret af med det samme.(Foto: Fein)
Fakta: De ny maskiner
Det nye værkstøjsholder system findes både på Feins MultiMaster, der er Tysklands mest solgte oscillerende elværktøj, samt på modellerne MultiTalent og den kraftige 450 watts SuperCut Construction.
- Alle maskinerne er produceret i Tyskland og udmærker sig med det patenterede anti-vibrationssystem, hvor mængden af vibrationer er reduceret med op til 70 procent. Takket være en konstruktion, hvor den selvbærende motor er forbundet til motorhuset ved hjælp af elastiske dæmperelementer. Det betyder, at værktøjet selv ved langvarigt savearbejde opnår vibrationsklasse 1, hvilket gør det muligt og tilladt at arbejde med værktøjet otte timer om dagen. Samtidig reducerer anti-vibrationssystemet mængden af støj til cirka halvdelen.
- Arbejdsmiljømæssige fordele, der bliver endnu større ved brug af det nye Starlock tilbehør, der kom på markedet i januar. For eksempel alle E-cut-savklinger, der er forsynet med en bøjningsstabil holder af rustfrit stål som gør dem endnu mere robuste, vibrationsfrie og støjsvage.
- I øvrigt kan det originale Fein Starlock tilbehør bruges på størstedelen af det oscillerende værktøj, der findes på markedet i dag. Både Fein, Bosch og andre producenter med tolvpunktsholder.