Glas er godt for psykenUdbygningen i Esbjerg har betydet, at psykiatrisygehusets døgnfunktion er udvidet med 6.100 m², mens der er renoveret yderligere 6.000 m².

Glas er godt for psyken

Transparent byggeri gavner psykiatrien. De nye omgivelser på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg understøtter patienternes tryghed og motiverer dem til kontakt til omverdenen, konstaterer Region Syddanmark

En hel ny indstilling til arkitekturen i de senere år har haft en stor gavnlig effekt på resultaterne inden for psykiatrien. Et af de fornemste eksempler er Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, som stod færdig i august 2015.

Første del, som bestod i total renovering af de gamle hospitalsbygninger, stod dog færdig allerede i sommeren 2014. Såvel i det renoverede klassiske murstensbyggeri som i de nye tilbygninger er indvendige glaspartier det gennemgående træk.

Der er langt fra fortidens lange hospitalsgange med små cellelignende stuer, så man kan med rette tale om et paradigmeskifte inden for psykiatrien. Nu kan man overskue store fællesområder på grund af glasvæggene.

Høje krav til glasbyggeri
Efter det første års brug stod det allerede klart, at de nye omgivelser understøtter patienternes tryghed og motiverer dem til kontakt til omverdenen. Region Syddanmark har konstateret, at antallet af bæltefikseringer i 2015 er faldet med 69,9 % sammenholdt med 2014, mens antallet af gange, der er givet beroligende medicin under tvang er faldet med 61,4 % i samme periode.

Når det kan lade sig gøre at bygge transparent, er det fordi materialerne bliver stadig bedre. Glaspartier og glasdøre skal leve op til meget høje og forskellige krav omkring brand, lys, lyd og brud; ligesom alle døre er kodet til forskellige sikkerhedsniveauer for personale, patienter og gæster.

Glasentreprisen er løst af virksomheden Skandi-Bo A/S, der har produceret alle elementer på fabrikken i Jerslev på Vestsjælland. Byggeriet er udført med NCC Construction som hovedentreprenør, og Arkitema Architects er totalrådgiver på projektet med ingeniørfirmaet Rambøll som underrådgiver.

Enkelhed og gennemsigtighed
Arkitekt Jørn Juul Sørensen fra Arkitema Architects forklarer, at de anvende profiler fra Skandi-Bo A/S er kendetegnet ved smalt design, som giver enkelthed og maksimal gennemsigtighed.

– Vi kigger mest på, at elementerne er elegante og passer ind i et stramt designet byggeri, men vi hører, at den større overskuelighed og gennemsigtighed også betyder meget for medarbejdernes arbejdsmiljø. De føler sig mere trygge, det har lettet deres arbejde og giver større sikkerhed, når de således kan overskue et patientafsnit med gårdhave fra vagtstuen, siger Jørn Juul Sørensen.

Senior projektchef Ole Møller Petersen hos NCC Constuction Danmark A/S har som hovedentreprenør været glad for det konstruktive samarbejde med Skandi-Bo A/S.

– At levere glaspartier og -døre til et psykiatrisk sygehus er overordentligt kompliceret, da der overalt er forskellige krav til glasvægge og -døre (brand, lyd, sikring, sikkerhed, beslåning), men Skandi-Bo A/S har gode produkter, var yderst kompetente i deres projektledelse og løste opgaven til fuld tilfredshed, fortæller Ole Møller Petersen.

Nye sygehuse følger i 2016
Skandi-Bo A/S har produceret glaspartier og -døre siden 1973, og opgaven i Esbjerg har været en af de mest komplekse til dato.

Virksomheden er dog ikke ukendt med at levere glaspartier til hospitaler, bl.a. en specialudviklet laboratorievæg til Herlev Hospital, ligesom Skandi-Bo A/S skal levere glaspartier til Rigshospitalets nye Nordfløj i efteråret 2016.

Udbygningen i Esbjerg har betydet, at psykiatrisygehusets døgnfunktion er udvidet med 6.100 m², mens der er renoveret yderligere 6.000 m². Sengekapaciteten er udvidet til i alt 97 døgnpladser, der er kommet ny akutmodtagelse, ny sportshal og rekreative omgivelser. I alt er der om- og tilbygget for ca. 250 mio. kr.

-cmn


Der er langt fra fortidens lange hospitalsgange med små cellelignende stuer inden for psykiatrien. Nu kan man overskue store fællesområder på grund af glasvæggene.

26/2 2016
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere