Aktuelle nyheder - Kloak & afvanding

Kloakmessen udskudt til marts

Kloakmessen udskudt til marts

Grundet regeringens coronarestriktioner har arrangørerne af Kloakmessen set sig nødsaget til at udskyde årets kloakmesse til 24.-25. marts

Del artiklen på

Epidemikommissionen anbefaler fortsat, at alle messer skal aflyses, og derfor har arrangørerne af Kloakmessen 2022 ikke haft andet valg end at udskyde messen.

- Vi stod med en totalt udsolgt messe, udstillerne var virkelig klar til at give den gas, og fagpublikummet var i fuld gang med at registrere sig som besøgende, siger messechef Lars Søndergaard, Messe C, og fortsætter:

- Det er lykkedes at omrokere i kalenderen, så den 5. udgave af Kloakmessen i stedet kan afvikles i Messe C den 24.-25. marts 2022. Ved flytningen får vi samtidig mulighed for at placere messen, så den afvikles i én stor samlet hal mod tidligere i to mindre haller. Med denne løsning kan vi skabe ekstra luft mellem standene og sikre, at nogle af de firmaer, der stod på venteliste til den udsolgte messe, kan tilbydes plads.

Danske Kloakmestres formand, Mikael Skov, er også rigtig ærgerlig over nødvendigheden af at udskyde messen, som er branchens vigtigste mødested.

- Mødet med kollegerne er altid noget, jeg ser frem til, men det er selvfølgelig netværket med udstillerne, som er vores daglige leverandører, der er i fokus. Det er her, vi præsenteres for nye produkter og services, og hvor der er tid til at gå i dialog og sammenligne løsninger siger formanden for Danmarks største brancheforening inden for kloakområdet.

Han er dog overbevist om, at såvel udstillerne som de besøgende fagfolk loyalt vil bakke op om den ændrede termin - fri af restriktioner - og deltage i vanligt omfang senere på foråret.

Der kan læses mere på messens hjemmeside www.kloakmessen.dk

-dc

Læs mere om Kloak & afvanding

13/1 2022
BrønddækslerByggerådgivningDrænFaldstamme, renoveringHåndtering af regnvandHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakrenoveringKloakrørKrympemufferMåle/test udstyrMaterielopbevaringNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRottebekæmpelseRottefælderStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilTV-inspektionUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.