LCA
LCA
scroll
Skal det blive rigtig godt, skal det gøres ordentligt Regnvandsbassin, Glisholm Sø. Fotos: Teknologisk Institut.

Skal det blive rigtig godt, skal det gøres ordentligt

Igennem et klimatilpasningsprojekt er der mange faldgruber, som kan ødelægge eller devaluere projektet. Derfor har Teknologisk Institut indsamlet og beskrevet de vigtigste erfaringer fra gennemførte klimatilpasningsprojekter

Det er ikke så let som at klø sig i nakken at gennemføre og dokumentere klimatilpasningsprojekter.

Derfor har Teknologisk Institut for Realdania gennemført projektet ’Teknisk dokumentation af klimatilpasningsprojekter’, hvor erfaringer i form af planlægning, udførelse, drift, inddragelse af borgere, økonomi og praktiske udfordringer fra 11 gennemførte klimatilpasningsprojekter er indsamlet og beskrevet.

På Teknologisk Instituts hjemmeside findes beskrivelsen af projekterne og de erfaringer, man har fået fra dem.

Overordnet anses de gennemgåede projekter for at være vellykkede i forhold til deres forventede funktion, og sammenlignet med traditionel separering af regnvand har de ofte været billigere. Klimatilpasningsprojekterne spreder sig fra tekniske anlæg i byrum til regnvandsbassiner.

Erfaringerne fra projektet viser, at der generelt er styr på den vandtekniske del. Anlæggene virker efter hensigten, og det er generelt robuste anlæg.

Ifølge senioringeniør ved Teknologisk Institut, Inge Faldager, bliver arbejdet meget lettere og samarbejdet meget bedre, når man holder fast i at involvere interessenter i f.eks. en styregruppe, der mødes og diskuterer i både planlægningsfasen og senere under udførelsen.

Erfaringerne fra de gennemførte projekter viser dog, at det sjældent bliver aftalt, hvordan driften skal fordeles mellem f.eks. kommune og forsyning, og ofte findes der slet ikke drifts- eller plejeplaner for det opførte anlæg.

Ingen læser lange manualer
For de projekter, hvor der er lavet driftsplaner, er erfaringen, at de ikke må være alt for detaljerede, for driftspersonalet læser ikke lange manualer. Små videoer kan være mere anvendelige. En fælles driftsplan med afklaring af grænseflader skal aftales, før et anlæg tages i brug.

Kombinationen af vandhåndtering og grønne områder med plads til forskellige aktiviteter samt merværdi er lykkedes i alle klimatilpasningsprojekterne.

Generelt er brugen af områderne øget, og folk er meget tilfredse med udformningen af de nye anlæg.

I mange af anlæggene er det planlagt, at anlæg/områder skal beplantes med forskellige typer af beplantning, så udtrykket bliver varieret. Dette udtryk har været svært at bevare i flere af anlæggene. Dels kræver en varieret beplantning specifikke plejeplaner, og måske uddannelse af personale, dels skal denne pleje være aftalt og finansieret på forhånd. En varieret beplantning uden plejeplaner ender som regel med at blive vedligeholdt med simpel græsslåning, fordi det er det, der er afsat penge til.

Risiko for skuffede borgere
Der er ofte langt fra de illustrationer, der vises som inspiration til anlægget, til det endelige resultat. Det er derfor vigtigt at afstemme forventninger med borgerne, så de ved, hvad de kan forvente af den fremtidige beplantning. Hertil kommer, at der næsten altid vil ske en tilpasning af beplantning, hvor de arter, der trives bedst under de aktuelle forhold, vil overtage for andre arter.

Vejbede indgår i mange klimatilpasningsprojekter, og her er den generelle erfaring, at vejbedene er tørre, og i visse tilfælde har vanding været nødvendig. Udtørring af vejbedene medfører en begrænsning i valget af planter, der kan benyttes, hvilket giver anledning til skuffede borgere, der ikke kan få deres ønsker til beplantningen. Brugen af specielle planter i vejbedene giver anledning til ekstra pleje, og dokumentations-projektet viser, at vejbede med frøblandinger medfører markant flere mandetimer til pleje end vejbede med stauder.

I forbindelse med klimatilpasningsprojekter gives der tilladelse til nedsivning og/eller udledning af regnvand i byområder. Tilladelserne indeholder ofte en midlertidig tilladelse, hvor miljømyndighederne stiller krav om overvågning af vandkvaliteten for udløbsvandet. Erfaringer fra Dokumentations-projektet viser, at denne overvågning er svær at overholde, dels på grund af at ansvaret for overvågningen ikke placeres, men også at anlæggene udføres, så prøvetagning og derved overvågning ikke er muligt.

Derudover er placering af midler til at foretage overvågningen ikke fastlagt. Derfor er det vigtigt, at placeringen af ansvar og økonomi, indskrives i tilladelsen til udledning/nedsivning.

-dc

11/8 2023