På flisebelægninger eller tilsvarende tætte eller delvis tætte belægninger etableres der afvanding fra overfladen.

Undgå utætte betondæk over uopvarmede kældre

De senere år er det blevet almindeligt især i større bebyggelser at anlægge opholdsarealer på betondæk over uopvarmede kældre. I flere tilfælde er der trængt vand igennem konstruktionen og ned i kælderen, der ofte bruges til parkering

Det er værd at være opmærksom på, at vand fra opholdsarealer, der er anlagt på betondæk over uopvarmede kældre, kan trænge ned i de underliggende arealer, som i nyere bebyggelser ofte bruges som parkeringsarealer. Et erfaringsblad fra fonden Byg-Erfa anviser dog, hvordan dette undgås.

Flere forhold er vigtige for at undgå vandgennemtrængning. I flæng kan nævnes en robust, vandtæt membran, tilstrækkeligt høje inddækninger ved tilstødende bygningsdele, et afløbssystem med fornøden kapacitet og ingen fastgørelser af eksempelvis belysning og legeredskaber, der gennembryder den vandtætte membran. Det forklarer en af forfatterne af Byg-Erfa-erfaringsbladet ’Betondæk med taghaver og opholdsarealer over uopvarmede kældre’, Tina Priess Østergaard, master i bygningsfysik hos Rambøll.

- Forholdene er vigtige at have styr på, når der ved nye etageejendomme etableres parkeringsanlæg i kældre under et område med græsplæner, bede, legeredskaber, flisebelagte gangarealer, cykelparkering og andet i direkte tilknytning til bebyggelsen. Det er vigtigt, at der både under projektering og udførelse er særlig fokus på afvandingsforhold og beskyttelse af den vandtætte membran, således at der i hele konstruktionens levetid sikres en robust opbygning med en effektiv vandafledning, forklarer hun.

Ingen gennembrydninger
Membranen på betondækkets overside bør ikke have andre gennembrydninger end til afløbssystemet, og membranen bør ikke gennembrydes af befæstelsesmidler til eksempelvis fastgørelse af cykelstativer, legeredskaber, lysstandere og lignende. Disse gennembrydninger medfører stor risiko for utæthed.

Langs facader skal der desuden etableres afvandingsrender, som afleder nedbør, der falder nær ved eller løber ned ad facaden, og ved afvandingsrenderne skal der både sikres tilstrækkelig inddækningshøjde og sikres, at der kan etableres niveaufri adgang, anviser erfaringsbladet.

- Membranens tilslutning til facaden kan også give anledning til utætheder, siger Tina Priess Østergaard og uddyber:

- Det kan undgås, hvis tagmembranen trækkes helt op bag den mindst 150 mm dybe afvandingsrende og inddækkes således, at der ikke kan løbe vand bag om inddækningen. Tætning kan eventuelt opnås, hvis tagmembranen fastholdes med en inddækningsskinne højere oppe. Evt. kan den vandtætte membran trækkes ind over soklen som inddækning.

Overbeton og robust membran
Den bærende konstruktion er normalt et betonelementdæk, hvorpå der lægges et lag overbeton med fald til afløb på minimum 10 ‰. For at opnå dette fald skal der tages hensyn til såvel korttidsnedbøjningen, dvs. elastisk deformation, som langtidsnedbøjningen, dvs. krybning og svind, af dækelementerne. Armeringen skal desuden beskyttes mod korrosion, bl.a. gennem valg af betonkvalitet og dæklagstykkelse i forhold til eksponeringsklassen som angivet i erfaringsbladet.

- Overbetonen skal være velegnet til udlægning af en robust, vandtæt membran. Det kan anbefales at anvende en fuldklæbet membran, da eventuelle senere lækager så er lettere at spore. Nogle smøremembraner vil være sårbare over for mekaniske påvirkninger og kan desuden være følsomme for fugt i underlaget. Og ingen af de to membrantyper må have vedhæftning i et ’bælte’ på 100-200 mm omkring dilatationsfuger for at sikre bevægelsesmuligheder, siger Tina Priess Østergaard.

På membranen udlægges et lag på minimum 50 mm ekstruderet polystyren (XPS) på en drænmåtte. XPS-isoleringen er et beskyttelseslag, der har til formål at forhindre, at membranen udsættes for mekaniske påvirkninger, samt at sikre at membranen holdes relativt varm og frostfri og derved ikke udsættes for større temperaturbevægelser.

- Isoleringen har også til formål at reducere risikoen for kondens på undersiden af betonelementdækket – med efterfølgende dryp. Den videre opbygning afhænger af belægningen på de enkelte dele af gårdhaverummet. Der kan således være overflader i form af flisebelægninger, græsplæner, grusarealer, gummibelægning til legepladser eller områder, der fungerer som bede, siger Tina Priess Østergaard.

Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ’alment teknisk fælleseje’. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter. Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build og Teknologisk Institut.

Læs mere om membranens tæthed, elektrisk detekteringssystem, afløbssystemet, UV-afløbssystem, drift og vedligehold, el mm. i erfaringsbladet ’Betondæk med taghaver og opholdsarealer over uopvarmede kældre.

-dc