Vandets Veje: Tre hold skal lade vandet flyde i storstilet projekt
Hvad vil det betyde for fødevareproduktion, bosætning, biodiversitet og kulturlandskabet at lade vandet løbe frit? Det skal tre teams bl.a. bestående af arkitekter, landskabsarkitekter, biologer, hydrologer, kunsthistorikere eksperimentere med
- Historisk har mennesker altid forsøgt at slå sig ned der, hvor forekomsten og adgangen til vand har været mest tilgængelig – og gennem dæmninger, vandløb og udretning af åer og floder har man forsøgt at kontrollere det.
- Men i en tid, hvor klimaudfordringer med stigende vandmængder er en realitet, er det ikke længere en mulighed. Så hvad nu hvis man lod vandet løbe frit?
Sådan lyder baggrunden blandt andet for, at Arkitektforeningen med støtte fra Dreyers Fond udskrev det åbne call 'Vandets Veje' i foråret.
Målet var at få belyst de komplekse problemstillinger, der knytter sig til de øgede vandmængder og den måde, vandet håndteres på i dag. Og at få sat konkrete billeder på, hvordan fremtidens kulturlandskab kan se ud, hvis vandet får frit løb.
Call’et resulterede i 21 nytænkende og kvalificerede ansøgninger.
Nu er tre teams udvalgt til at indgå i et arbejdslegatforløb, hvor de skal undersøge vidt forskellige problematikker, som alle knytter sig til den grundlæggende udfordring:
Hvordan kan mennesket leve godt i pagt med vandets veje?
Helt konkret skal de udvalgte teams udarbejde visioner for, hvordan Grenaaens vandopland, Skjern Å-systemet og delvandopland Kornerup Å ved Roskilde kan genoprettes til naturrige og attraktive områder for bosætning og lokal dyrkning af fødevarer.
De tre udvalgte teams, som skal arbejde videre med de tre forskellige caseområder, er:
Grenaaens Vandopland: Schønherr, PAX, LE34 og Jacob Wamberg
Skjern Å-systemet: SLA, ReVærk og Arendse Marie Gulløv
Delvandopland Kornerup Å ved Roskilde: Tredje Natur, Sophie Sahlqvist Landskab, Arkaia, Artelia og ILC
Arkitektfaget er klar
Alle tre teams er sammensat af erfarne tegnestuer med stærke landskabelige referencer samt yngre tegnestuer, der kommer med nye og kreative metoder og tilgange.
De har alle indsendt fokuserede ansøgninger og rettet skytset mod en enkelt case, alt imens de peger på nye og spændende perspektiver, som casen rejser.
Dertil har de tre teams enten trukket andre fagligheder ind over – som biologer, antropologer, ingeniører, landindspektører og filosoffer m.fl. Et team trækker f.eks. også på en regenerativ konsulent, som er uddannet økologisk landmand.
Hvert team modtager 400.000 kr. til at arbejde videre med deres projekter og vil samtidig indgå i en fælles proces frem til slutningen af januar 2025.
Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, som har været en del af udvælgelseskomitéen, er imponeret over ansøgningerne og glæder sig over den store interesse for feltet:
- Vi har modtaget nogle ekstremt spændende og visionære ansøgninger, som både er baseret på dyb viden, erfaring og nye tanker, der bringer os langt ind i fremtiden.
- Det ser jeg som et udtryk for, at arkitektfaget er klar til at samle relevante fagligheder og bidrage til at løfte de kommende års opgave med omlægningen af vores naturarealer. Og dermed skabe en fælles positiv forestilling om, hvordan landskabet kan udforme sig i fremtiden.
- Jeg er utrolig spændt på at se resultatet af det her projekt og håber, det kan være til inspiration for de mange andre kommuner, der skal i gang med en omlægning, siger han.
Målene for naturen er defineret – nu sætter arkitekterne billeder på
Danmark har i internationale fora forpligtet sig til arbejde for op mod 30 % beskyttet natur i 2030 og 50 % i 2050. Og det er netop de ambitioner, som de tværfaglige teams, ledet af dedikerede tegnestuer, skal sætte billeder på. Den opgave går de til med forskellige tilgange, metoder og mål.
Teamet, der skal arbejde med området omkring Skjern Å, vil vise, hvordan Vestjylland igen kan være et foregangsområde, som viser en ny alliance mellem natur og samfund.
Teamet omkring Kornerup Å ved Roskilde, vil bringe åen delvis tilbage til ådalens naturlige tilstande og lade natur, bosætning og lokal dyrkning organisere sig som en sammenhængende blå-grøn korridor, der forbinder Dyrskuepladsen, festivalområdet Hedeland Naturpark og byområderne nord for motorvejen i et blågrønt netværk.
Og Greenaaens vandopland bliver udgangspunkt for at kigge på nye ejerskaber og matrikulering baseret på den jordopdeling, der opstår på baggrund af de naturlige bevægelser og former, som vandet skaber.
Fælles for de tre teams er, at de – samtidig med at komme med konkrete analyser af og visioner for området – hæver sig over opgaven og stiller, nogle af de presserende spørgsmål, som samfundet vil blive tvunget til at forholde sig til, når vandet kommer.
Målet er at samle visionerne i en publikation, som kan præsenteres for kommuner i hele landet, så de kan blive inspireret til at gå nye veje.
-dc