F&P foreslår at udvide servicefradraget/bolig-job-ordningen som økonomisk incitament for boligejere til at finansiere klimatilpasning. Læs hele F&Ps plan på brancheforeningens hjemmeside

Vil have afsat milliarder til forebyggelse af klimaskader

Udgifterne til oprydningsarbejde, når der har været skybrud og stormflod, stiger for hvert år. Derfor efterspørger F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, at der afsættes flere penge til klimasikring og forebyggelse af klimaskader

Af Daniel Christensen

2023 var et rædselsår for skybrudsskader med flere end 22.000 anmeldte skader.

- Over hele Danmark mærker vi nu meget tydeligt konsekvenserne af klimaforandringerne, og i 2023 har særligt Aarhus mærket, hvad voldsomme mængder af nedbør betyder.

- Men mange andre steder i landet står danskere også i den ulykkelige situation, at de får oversvømmet deres boliger og sommerhuse.

- Hvis vi ikke skruer markant op for klimatilpasningen, vil vi i fremtiden nå dertil, at der vil være huse og områder i Danmark, der ikke kan forsikres, siger Pia holm Steffensen, underdirektør i F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.

2023 blev det vådeste år, som er registreret i Danmark siden 1874. Efter det usædvanlig våde og skadesfyldte år spiller brancheforeningen nu ud med en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

I perioden fra 1980 til 2022 har skader efter naturkatastrofer kostet Danmark 66 mia. kr. Disse skadesomkostninger kan blandt andet tilskrives oversvømmelser fra havet, som opstår på baggrund af en forhøjet havvandstand som følge af storm samt vand fra oven.

Udover naturkatastrofer forventes de årlige skadesomkostninger ved oversvømmelse at stige markant de næste 100 år, hvis der ikke foretages klimatilpasning.

Et estimat, som Cowi udarbejdede for Realdania i 2017, anslår, at Danmark om 100 år vil have udgifter på 43 mia. kr. hvert år til at udbedre skader pga. oversvømmelse.

- Klimaforandringerne er her, og de er her nu. Vi kan mærke konsekvenserne helt tydeligt.

- Vi har talt meget om hockeystave i den danske klimadebat, men den ærgerlige sandhed er, at antallet af klimaskader i danske hjem vil udvikle sig i lige præcis den retning, medmindre vi hurtigt og langt mere ambitiøst end hidtil investerer i at forebygge skaderne, siger Pia Holm Steffensen.

Krav til nybyggeri
F&P foreslår i planen, at staten som minimum bør investere samme beløb i klimasikring og forebyggelse af klimaskader, som der udbetales til reparation og udbedring – altså omkring 3 mia. kr. årligt.

Samtidig indeholder planen et forslag om, at kommunerne skal indføre klimakrav som fast del af lokalplanerne, hvilket skal skabe overblik over zoner, der er udsat for oversvømmelse, så købere kan få oplysning om risikoen, inden de køber en grund eller en ejendom.

- Muligheden, for at forsikringsselskaberne kan dele oplysninger og data om skader med kommunerne, skal tilsvarende være med til at kvalificere kommunernes indsats og prioritering, så man fokuserer på de områder, hvor de fleste værdier går tabt.

Og så skal kommunerne stille specifikke krav til nybyggeri i kystnære områder og områder, der ligger lavt i terrænet, så der ikke unødvendigt kommer flere problemer i fremtiden.

- Klimasikring er en kæmpe opgave og ikke noget, den enkelte borger kan sørge for alene. Det er en national opgave, der kræver høj prioritet, samarbejde og indsats på alle niveauer.

- Derfor spiller vi ud med konkrete forslag til en klimasikringsplan, som vi glæder os til at drøfte både med regeringen og kommunerne, siger Pia Holm Steffensen, der mener, at lovgivningen på klimatilpasningsområdet bør blive tilpasset.

- Klimatilpasning er i dag reguleret af flere love og regler, og de er ikke tænkt sammen. Eksempelvis må kommuner og vandselskaber godt hjælpe, når skybrud giver vand i kældrene hos borgere og virksomheder, men ikke når vandet i stedet skyldes stigende grundvand. Resultatet er uoverskuelig og usammenhængende lovgivning, står der bl.a. i F&Ps plan.

Kommunernes Landsforening og Teknologirådet har peget på, at der savnes et strategisk niveau mellem implementering af EU-lovgivning (vandrammedirektiv og oversvømmelsesdirektiv) og udarbejdelsen af kommuneplaner og lokalplaner.

Nationalt partnerskab for klimatilpasning
I andre europæiske lande har man de seneste år gennemarbejdet lovgivning og regler om vand for at integrere udfordringer med klimatilpasning på den mest optimale måde.

I Holland har man eksempelvis samlet otte forskellige love til en ny vandlov, som sikrer de fremtidige klimaudfordringer.

I Holland er det et nationalt ansvar at beskytte borgere og virksomheder mod oversvømmelser, og der er vedtaget en national vandplan, der indeholder den overordnede nationale politik for vandhåndtering.

F&P anbefaler, at der arbejdes for et sammenhængende, helhedsorienteret og ensartet regelgrundlag, der kan gå på tværs af både kystområder og vandløbsopland.

Et nationalt partnerskab for klimatilpasning (NPK) skal øge tempoet i Danmarks klimatilpasningsarbejde (parallelt til den nedsatte Nekst, der skal fremme grøn energi). NPK skal løse opgaver og koordinere akutte klimatilpasningsudfordringer på tværs af samfundet.

Det kan være vanskeligt at få sat klimatilpasningsprojekter i gang, når eksempelvis Gudenåen løber gennem 18 kommuner, for det betyder, at alle kommuner skal blive enige om finansiering og løsninger.

Danskerne skal ifølge FP have klar besked om, hvilke indsatser kommunen planlægger for at imødegå bl.a. stigende grundvand, vand fra oven og vand fra kysterne, så de enkelte boligejere på bedst mulige vis kan iværksætte klimatiltag på egen matrikel, så skader forebygges og i bedste fald undgås.

Partnerskabet skal bestå af centrale aktører med kendskab til klimatilpasning både i praksis og strukturelt.

Målet skal bl.a. være at identificere og fjerne barrierer for klimatilpasning, så der kan sættes tempo på forandringerne, sikre koordinering på tværs af kommuner og prioritere, hvilke indsatser der haster mest, så borgernes hjem og virksomheder beskyttes mod fremtidens vejr.

-dc