LCA
LCA
scroll
Radonsikring ved indvendig renovering Renoveres der ned til det bærende kældergulv, kan der fint tætnes med en smøremembran, som man kender den fra vådrum.

Radonsikring ved indvendig renovering

Tilbygninger og ombygninger er som udgangspunkt ikke omfattet af Bygningsreglementets krav om radonsikring, medmindre hele kælderdækket udskiftes

Af Jan Pasternak

Omkring 350.000 boliger i Danmark skønnes at have et radonniveau over referenceværdien på 100 Bq/m3. Til sammenligning har udeluft typisk kun et indhold af radon på 5 Bq/m3. Radon er en radioaktiv gasart, som dannes naturligt i jorden. Den kan sive ind i bygninger, hvis der er utætheder i konstruktionerne mod jord.

Radon dannes, når radioaktive stoffer nede i jorden henfalder. Herefter bevæger gassen sig op til overfladen, hvor den kan trækkes ind i bygninger, fordi der opstår et lavere lufttryk mod nederste gulv, når den varme indeluft søger opefter. Radonniveauet måles i becquerel pr. m3 pr. sekund – eller antallet af ’lysglimt’ pr. sekund, hvis det kunne ses, at der frigives en radioaktiv alfapartikel. Det anslås, at radon er medvirkende årsag til omkring 300 tilfælde af lungekræft i Danmark hvert år.

Indholdet af radon i jorden er dog meget forskelligt alt efter jordbundsforholdene, og hvor i landet man befinder sig. I nogle områder er risikoen for at overskride grænseværdien derfor langt større end i andre, men man kan ikke på forhånd sige noget om radonniveauet udelukkende ud fra en bygnings beliggenhed, så hvis man vil være sikker, skal der foretages målinger i den konkrete ejendom.

I praksis er der dog kun problemer i mindre bygninger og i enfamiliehuse og kæde- rækkehuse. I større bygninger og etageejendomme er konstruktionerne typisk så massive, at man sjældent måler radonniveauer over 100 Bq/m3, og det gælder faktisk uanset bygningens alder. Et for højt radonniveau vil typisk kun være et problem i rum over nederste gulv og måske i etagen ovenover, men sjældent længere oppe i en bygning.

For at undgå at der suges radon ind i huset gennem revner og sprækker i konstruktionerne, så skal kældervægge, kældergulv og fundamentspladen være helt tætte i sig selv og omkring gennemføringer. Svindarmeret beton er tæt mod radon, men især i ældre bygninger vil der typisk være revner og sprækker og utætte samlinger i fundamentet, hvor gassen kan trænge ind. Tilsvarende gælder for murede kældervægge at selvom selve teglstenene er tætte, så er fugerne det ikke.

Hvornår skal der radonsikres?
Hvis radonniveauet i en bygning ligger på 100 Bq/m3 kan det mindskes ved forbedret og konstant udluftning. Ligger niveauet mellem 100 Bq/m3 og 200 Bq/m3, bør man ifølge anbefalingerne sætte ind med lette tiltag for at mindske niveauet. Ved kritiske niveauer over 200 Bq/m3 bør der sættes ind med mere omfattende tiltag.

- Kravene i Bygningsreglementet for nyopførte bygninger er grundlæggende stadig, som vi definerede dem i 2010, men der er sidenhen kommet en bekendtgørelse om, at alle arbejdspladser også skal opfylde det krav. Hvis man ikke opfylder kravet – uanset husets opførelsesdato – så skal man kontakte Sundhedsstyrelsen, som så laver en vurdering af bygningens anvendelse, hvor højt radonniveauet er og omkostningerne ved at nedbringe det til et vurderet rimeligt niveau. Der er dog endnu ikke kommet en præcis definition af, hvad et rimeligt niveau så er, forklarer civilingeniør ph.d. Torben Valdbjørn Rasmussen, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut SBi.

Torben Valdbjørn Rasmussen har bl.a. skrevet SBi-anvisningerne 233, 247 og 270 om måling og sikring mod radon i bygninger.

Tilbygninger og ombygninger er ikke omfattet af Bygningsreglementets krav om radon. Ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen giver det nemlig ikke mening at radonsikre, hvis resten af huset ikke er sikret. I forbindelse med energirenovering af kælderdækket kan det dog være aktuelt at leve op til kravene i BR om en tilstrækkelig lufttæt udførelse, hvis der er tale om en ny konstruktion.

- Det sidste sted, man typisk energirenoverer, er mod jord, fordi det er det dyreste sted at renovere. Det er heller ikke der, man har det største varmetab, så det er det mindst rentable sted at energirenovere. Vedligeholder eller reparerer man gulvet i et enkelt kælderrum, gælder reglerne ikke, men hvis man energirenover hele gulvkonstruktionen, så er der tale om udskiftning af en hel bygningsdel, og så gælder Bygningsreglementets mindstekrav til bygningsdele, og at bygningsdelen udføres tilstrækkelig lufttæt, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Ved en typisk energirenovering af klimaskærmen i en bygning – herunder tætning af døre og vinduer – skal man være opmærksom på, at bygningen bliver tættere end før og dermed får et mindre luftskifte, hvis der ikke etableres ekstra ventilation. Det kan betyde, at et relativt lavt radonniveau i indeluften kan blive væsentligt forhøjet efter en renovering. Derfor bør man i princippet måle radonnivauet både før og efter en renovering.

Radonsug eller radonspærre
Udover øget ventilation er der grundlæggende to måder at mindske radonnivauet i en bygning på.

Hvis eventuelle gulvbelægninger fjernes, så man når ned til det bærende kældergulv eller den lastfordelende plade af beton i terrændækket, kan dækket sikres med en radonspærre i form af en membran. Enten i form af en banevare eller en smøremembran, som man kender det fra vådrum. Den anden metode er radonsuget, hvor der etableres et mekanisk sug, som skaber et lavere lufttryk under huset, så den radonholdige luft ikke suges ind i huset.

- Hvis du har et nogenlunde tæt dæk, så er radonsuget det mest effektive. Jo flere utætheder, der er i dækket, jo mere luft trækker du ned gennem konstruktionen. Det gør suget mindre effektivt, og samtidig skal man være opmærksom på, at der ikke må være organiske materialer i gulvopbygningen, som ved påvirkningen af den varme, fugtige indeluft ikke må give anledning til skimmelvækst. En radonspærre sikrer i sig selv mod indtrængen af radon, men den gør også suget mere effektivt ved at sikre øget tæthed i dækkonstruktionen mod suget, forklarer Torben Valdbjørn Rasmussen.

Hvis der skal lægges nyt gulv oven på, så kan man ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen lægge en membran oven på betondækket med filt på både under- og overside og tætne den lufttæt i samlingerne. I ekstreme tilfælde kan det være løsningen at brænde en pap fast på dækket, som man kender det fra tagbelægninger, men det skal selvsagt være med et produkt, der egner sig til indendørs brug.

2/1 2024