Skærpede krav til brug af CLT i konstruktionen- Korrekt anvendelse af CLT er et stærkt alternativt til beton og stål, siger Jacob Møldrup Hansen. Foto: Foto: Simpson Strong-Tie.

Skærpede krav til brug af CLT i konstruktionen

Det er afgørende at have fokus på, at samlinger udføres korrekt i CLT-konstruktioner, påpeger Jacob Møldrup Hansen, Nordisk Teknisk Chef hos Simpson Strong-Tie

Hvis CLT for alvor skal have sit gennembrud, er det afgørende at have fokus på, at samlinger udføres korrekt i CLT-konstruktioner, påpeger Jacob Møldrup Hansen, Nordisk Teknisk Chef hos Simpson Strong-Tie.

I takt med at byggeriet bevæger sig mod mere bæredygtige løsninger, spiller træ en stadig vigtigere rolle. Særligt bærende konstruktioner i CLT (Cross Laminated Timber) har vundet frem som et grønt og effektivt alternativ til traditionelle materialer som beton og stål.

CLT muliggør hurtigere byggeprocesser og har stort potentiale i forhold til CO2-reduktion – egenskaber, der gør det til et lovende byggemateriale i fremtidens byggeri.

– Korrekt anvendelse af CLT gør det til et stærkt alternativt til beton og stål, og det er derfor vigtigt at have det på dagsordenen, hvis vi skal sikre høj kvalitet og lang levetid i træbyggeriet, siger Jacob Møldrup Hansen.

CLT kræver nye løsninger
Selvom CLT rummer mange fordele, kræver det også særlig teknisk opmærksomhed.

Selvom krydslamineret træ i høj grad reducerer træets tendens til at udvide sig eller krympe ved fugtpåvirkning, kan der opstå betydelige forskydningskræfter i konstruktionen, som kan medføre revner eller deformationer over tid.

Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksom på fastgørelsen af materialet, fortæller Jacob Møldrup Hansen:

– Det er helt afgørende at anvende løsninger, der er testet specifikt i forhold til det materiale, den skal bruges til, i dette tilfælde CLT.

- Ved at anvende de rette produkter til fastgørelse kan man effektivt minimere de forskydninger og revnedannelser, der ellers kan opstå ved belastning eller som følge af træets naturlige bevægelser, forklarer Jacob Møldrup Hansen og fortsætter:

– En anden vigtig del er, at dokumentationen skal følge med, hvorfor vi også har ETA-godkendelser, som giver større sikkerhed i specifikationerne ved fastgørelse af træmaterialer som CLT, fremhæver han.

-kis

18/9 2025