Skudmontage øger effektivitetenMed skudmontage klares det hele i én arbejdsgang, så håndværkerne ikke behøver at have fat i flere stykker værktøj ad gangen.

Skudmontage øger effektiviteten

For Hustømrerne sparer arbejdet med gassømpistol ikke blot tid, men giver også medarbejderne større bevægelsesfrihed og lettere arbejdsgange

Firmaet Hustømrerne, der er i gang med at montere skillevægge i gips i det nye store Syddansk Universitet byggeri i Kolding, har valgt skudmontage for at opnå en mere effektiv arbejdsdag. Og netop fordi montagen går hurtigere, øges produktiviteten, og det kan mærkes på bundlinjen. Profilerne monteres hurtigere, og medarbejdernes arbejdsgange bliver lettere i kraft af mindre brug af værktøj og større bevægelsesfrihed.

– I forhold til almindelig montage går det selvfølgelig hurtigere at anvende gassømpistolen, fordi det hele kan klares i én arbejdsgang. Vi slipper for først at skulle bore for og bruge dyvler, inden skruen kan monteres, og dermed er vi fri for at skulle have flere stykker værktøj i hånden. Den øgede produktivitet har selvfølgelig også betydning for vores lønsomhed, siger byggeleder Jørgen Juhl, Hustømrerne.

Ligger godt i hånden
Hustømrerne anvender DIGA CS-2 gassømpistolen fra Würth, der er specialiseret til let montagearbejde, f.eks. gipsskinner og kabelkanaler, og maskinen får ros fra medarbejderne.

– Denne model er lettere end andre, vi har prøvet, og det betyder meget i løbet af en arbejdsdag. Den ligger også godt i hånden og har en god vægtfordeling og er derfor behagelig at arbejde med. Fordi maskinen har en gaspatron og er ledningsfri, giver det os større bevægelsesfrihed, og det er en stor fordel for vores arbejdsgang, forklarer Jørgen Juhl.

Undervisning i brug
Inden byggeleder Jørgen Juhl og hans medarbejdere tog gassømpistolen i brug, fik de undervisning af Würth sælgeren i, hvordan man arbejder med maskinen mest hensigtsmæssigt. Undervisningen er en del af det gode samarbejde mellem Hustømrerne og Würth.

– Selv om vi har arbejdet med skudmontage på tidligere projekter, var det godt at få en grundig instruktion. Blandt andet fik vi demonstreret, hvordan vi bruge maskinen, så den bruger så lidt gas som muligt ved hvert skud. Den høje kvalitet i maskinernes brugervenlighed og den samlede omkostning til maskiner og tilbehør har sammen med undervisningen været et god oplevelse i samarbejdet med Würth, siger Jørgen Juhl.

- kj

19/12 2013