Byggeri af stort industrirenseanlæg
NCC skal opføre fælles renseanlæg for Arla Foods.
Mejerigiganten Arla Foods har valgt NCC til at bygge et nyt industriel renseanlæg for dem ved Videbæk i Vestjylland. Med en kapacitet på godt 8.000 kubikmeter spildevand i døgnet bliver det et af de største industrielle renseanlæg i Danmark.
Anlægget skal rense spildevandet fra Arla Foods tre produktionsenheder i Videbæk; Danmark Protein, Arinco og Nr. Vium Mejeri. I dag har de hver deres anlæg.
Det nye byggeri skal blandt andet rumme to store elementtanke til slam. Tankene måler 52 meter i diameter og seks meter i dybden.
Anlægget til 42 mio. kr. forventes færdigt til august 2007.
-ls.