Danmarks længste landbro

Danmarks længste landbro

Ny jysk motorvej kører over ådal på miljøvenlig brokonstruktion

Når den nye motorvej mellem Herning og Silkeborg skal over Funder Ådal et par kilometer vest for Silkeborg, sker det med en vejbro i 30 meters højde, der med en længde på 740 meter bliver Danmarks længste bro på land.

Dalbroen kommer til at bestå at to tvillingebroer, der svæver 30 meter over det smukke istidslandskab. De to tvillingebroer løber parallelt med hinanden adskilt af en én meter bred luftspalte. Broerne har hver ni store spænd på op til 85 meter.

Broen udføres i sektioner af 25 meter, der støbes i beton og løbende spændes sammen med spændkabler indtil broen er nået de 740 meter på tværs af ådalen. Når den ene bro er på plads, starter man på den anden tvillingebro.

- Vi har valgt en byggemetode, taktvis fremskubning, der er velegnet til sårbare eller svært tilgængelige områder eller til broer, der kræver høje bropiller, forklarer Christian von Scholten fra ingeniørfirmaet, Niras, der sammen med landskabsarkitektfirmaet, Thing & Wainø, og arkitekt Kresten Bloch har designet broen.

- Metoden er med til at give store ingeniørmæssige udfordringer, men skåner det specielle miljø i ådalen blandt andet fordi, der ikke skal store stilladser op. En anden væsentlig fordel ved metoden er at byggetiden er kortere end for mere traditionelle metoder, hvilket i sidste ende er med til at gøre prisen for broen meget konkurrencedygtig, forklarer Christian von Scholten.

Det er også kun anden gang, at den specielle byggemetode anvendes i Danmark. Den første var, da broen over banegraven mellem Fisketorvet og Dybbøls station i København blev bygget.

I Tyskland er broer som Funder Ådal-broen derimod ikke ualmindelige, og det er da også et tysk totalentreprenørkonsortie med Dywidag+Züblin, der sammen sammen med Niras vandt den store opgave.

Vejdirektoratet er bygherre på broen, der forventes færdig i 2010 og kommer til at koste omkring 225 mio. kroner.

- nn

8/5 2008
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød