Dansk stødsikker el-fatning

Dansk stødsikker el-fatning

Firmaet InSalvo Denmark har fået verdenspatent på stødsikker el-fatning.

Lige siden Thomas Edison i 1878 opfandt glødelampen - og den tilhørende Edisonfatning, har folk fået stød i disse fatninger. I Europa alene får over 20.000 mennesker hvert år et elektrisk stød gennem en el-fatning, og i ca. 2000 tilfælde har folk fået et så alvorligt elektrisk stød i de gamle edison-fatninger, at det kræver hospitalsbehandling.

Men nu er det - efter 130 år - slut med at få stød i Edisonfatninger - fastslår det danske firma InSalvo Denmar, der har udviklet den såkaldte EdisonSalvo fatning, som sikrer, at det ved normal brug ikke længere er muligt at få stød.

Der er netop blevet udtaget verdenspatent på den revolutionerede nyhed, og den nye fatning vil i den kommende tid blive præsenteret for en række potentielle lampeproducenter. Det forventes at EdisonSalvo fatningen kommer på markedet i løbet af sommeren 2006.

Det var et rent tilfælde, at opfinder og medejer af InSalvo Denmark, Carsten Hornshøj kom på ideen til at lave fatningen. En dag fik hans egen søn på knap 3 år et voldsomt stød, da han stak en finger op i en gammel Edison-fatning.

Det fik Carsten Hornshøj til at tænke tilbage på, at han selv havde prøvet at få stød flere gange som barn. Det stod klart for ham, at børn åbenbart har en tendens til at stikke fingre i el-fatninger, og at man ikke kan forhindre dem i at gøre det, hvis muligheden byder sig. Altså måtte løsningen være at lave en fatning, der ikke giver stød, hvis man stikker en finger eller en anden genstand op i den tændte fatning.

Støtte fra videnskabsministeriet

Efter adskillige forsøg i værkstedet tog ideen om EdisonSalvo fatningen så meget form, at Carsten Hornshøj kontaktede PHASION og HIH-Development, der med støtte fra Videnskabsministeriet, har været med til at videreudvikle fatningen.

Gennem hele udviklingsarbejdet har det været lagt utrolig stor vægt på sikkerheden og resultatet er blevet en fatning, der ved normal behandling simpelthen ikke kan give stød. Derudover har det været vigtigt, at EdisonSalvo fatningen skulle have nøjagtigt de samme ydre dimensioner som de allerede eksisterende fatninger

EdisonSalvo fatningen laves i alle gængse størrelser. Flere oplysninger kan hentes på www.edisonsalvo.com

14/6 2006
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød