Det rene influenza-pip

Det rene influenza-pip

Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet tilbageviser TIB’s skrækkampagne vedr. fugleinfluenza.

Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet tilbageviser TIB’s skrækkampagne vedr. fugleinfluenza.

Af Kenneth Madsen

Foto: ArSiMa

– Man skulle tro, det var en aprilsnar!

Så klart udtrykker Lone Asp, sundhedsfaglig kommunikationsmedarbejder i Sundhedsstyrelsen, sin forundring over en skrækkampagne, som snedkernes og tømrernes organisation Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) har iværksat.

Organisationen advarer sine medlemmer mod smitte fra fugleinfluenza i forbindelse med arbejde på steder, hvor fugle har sørget for en god portion efterladenskaber.

– I Sundhedsstyrelsen råder vi til, at man generelt opretholder en god hygiejne. Men at bygningsarbejdere skulle være en særlig risikogruppe, er der intet belæg for at påstå. Jeg kan heller ikke finde noget, der peger i den retning i Arbejdstilsynets retningslinjer, tilføjer Lone Asp, der er uddannet sygeplejerske.

I Arbejdstilsynet supplerer Peter Herskind, ansvarlig for tilsynet med det biologiske arbejdsmiljø: – Vi står ikke bag fagforbundets advarsel. Ganske enkelt fordi der ikke på nuværende tidspunkt synes at være risiko for, at fugleinfluenzaen overføres til mennesker. Beskyttelse er altid en god ting, og støv på gamle lofter o.lign. er ikke sundt. Men det er forkert at bruge fugleinfluenza som årsag til en rimelig beskyttelse.

Maske, handsker og heldragt

I opfordringen til TIB’s medlemmer anfører bygningsgruppeformand Peter Hougård Nielsen, at man skal huske P3-maske, handsker og heldragt, hvis man f.eks. skal ind på et loft, som er fuld af fugleklatter. Også, hvis man kun skal ind for at se.

Bygningsgruppeformanden fortsætter: – Uanset om der er konstateret fugleinfluenza eller ej i området, skal f.eks. lofter og tage renses professionelt for fuglelort, inden arbejdet går i gang. Tilkald evt. Arbejdstilsynet, eller kontakt din lokale TIB-afdeling, inden du fortsætter arbejdet.

Brug vand og sæbe

Lone Asp i Sundhedsstyrelsen siger hertil, at vand og sæbe almindeligvis er fuldt tilstrækkeligt:

– Hvis man finder en god portion fuglelort, hvad enten det er indendørs eller udendørs, råder vi til, at man blot udviser god hygiejne. Hæld en spand sæbevand over ekskrementerne og fjern dem med f.eks. en stiv kost. Sæben dræber eventuelle bakterier, og vandet forhindrer, at det støver.

Hvis man arbejder i et miljø med fuglebesætninger, og det støver rigtig meget, kan man bruge P2-filter, hvis man føler for det. Men det er en personlig sag og på ingen måde et krav. I det hele taget er smitterisikoen fra fugle til mennesker meget lille. De mennesker, som er blevet smittet, har alle levet midt i et fuglehold under mildest talt uhumske omstændigheder. Og det var i alle tilfælde i udlandet.

Jeg kan ikke med min bedste vilje se, at man som håndværker har grund til frygt for at blive smittet med fugleinfluenza, så længe man i det mindste ikke befinder sig i en beskyttelseszone. Hvis man er i en sådan zone, gælder der naturligvis andre forholdsregler. Men så vidt jeg har forstået er det er jo ikke det, der henvises til, slutter Lone Asp.

4/4 2006
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød