Flere oplevelser i Billund Kommune
Den Jyske Globe er et nyt oplevelsesmekka i Grindsted.
Billund Kommune er godt på vej til at udvikle sig til landets største område for store oplevelsescentre.
Hurtigt efter Parkens Lalandia-projekt i Legolands hjemby er skudt i gang følger nu offentliggørelsen af oplevelsescenteret, Den jyske Globe, i nabobyen Grindsted.
Globen beskrives som et oplevelsesmekka, der skal skabe vækst og binde Billund Kommune sammen i rum og oplevelse. Projektet fokuserer på at skabe nye rammer for personlig og social udfoldelse inden for sport, sundhed, kultur og uddannelse.
Opførelsen af selve byggeriet kommer MT Højgaard Esbjerg, arkitektfirmaet Arkitema i Aarhus samt ingeniørfirmaet Niras i Esbjerg til at stå for efter afgørelse i indbudt entreprisekonkurrence.
- nn