Når stemmejern møder slibesten

Når stemmejern møder slibesten

Netdatingsted for håndværkere hitter med mulighed for både håndværkersex, romantik og køkkenmontering.

Netdatingsted for håndværkere hitter med mulighed for både håndværkersex, romantik og køkkenmontering.

Af Lars Solberg

Farmerdating, Kristendating, XL-dating, Petdating. Internettet boomer af pikante mødesteder for personer, der leder efter en kæreste, som matcher ens behov og interesser. Og der er selvfølgelig også en netdating, der henvender sig specielt til håndværkere og personer, der har lyst til at date en håndværker.

HandyDating.dk åbnede sin tjeneste i november sidste år og er nu oppe på over 4000 profiler med kærlighedslystne håndværkere, handymen og personer, der tænder på den praktiske mand m/k.

- Efter de få måneder vi har været i gang, må jeg sige, at interessen er overvældende. Der er livlig aktivitet på siden, og der er allerede flere, som er blevet kærester via vores hjemmeside, siger manden bag HandyDating.dk, Steen Holmgaard, der ikke selv er håndværker.

Men han mente, det var oplagt at skabe et kontaktsted for de mange, der er vilde med en handy mand, der er god med sin hænder - samtidig med at det til tider kan være svært for håndværkere at finde mage, da det kun er de færreste byggepladser, hvor der er begge køn. Så håndværkerne havde også brug for et mødested.

- Håndværkere har susende travlt i disse tider. Men via HandyDating kan man hurtigt finde frem til en person af det andet køn, man kan chatte med, siger Steen Holmgaard.

Livs handyman

Tømrer, rørsmed, vvs-mand, mekaniker, altmuligmand. Over halvdelen af de 4000 profiler på Netdating.dk er mænd, og de udgør håndværkssiden. Primært er de faglærte håndværkere, men der er også drevne gør det selv-folk (ikke ment seksuelt).

Der er kun få profiler med kvindelige håndværkere. Det er blandt andet frisører og kokke. Til gengæld er der rigeligt med kvindelige profiler, der leder efter deres livs handyman.

- Jeg mangler stiksav, båndpudser, stemmejern og rørtang, står der blandt andet under en kvindelig profil på siden.

Så kvinderne leder efter lidt praktisk hjælp - samtidig med at de tænder på et praktisk håndelag.

Håndværkersex

Om de drømmer om håndværkersex som i filmen ’Den Eneste Ene’, ved Steen Holmgaard ikke. Han mener ikke, at det begreb er så dominerende på siden.

- Vores tjeneste handler om at hjælpe mennesker, der matcher hinanden, med at komme i kontakt. Måske finder de sammen og bliver måske endda forelskede. Det er sket op til flere gange via vores nettjeneste, siger han.

Og det kan også ses inde på hjemmesiden. På enkelte profiler står der, at vedkommende har en kæreste.

- Siden er ikke bare dating. Den er også et socialt forum, hvor man får venner og kammerater. Så derfor vælger flere at beholde deres profil inde på sitet, selvom de ikke mere er single, siger han.

Ingen sorte aftaler

Et mødested mellem håndværkere og almindelige mennesker kan nemt føre til et forum for sort arbejde, men det er Steen Holmgaard meget på vagt overfor.

- Jeg er inde og tjekke siderne hver dag. Og hvis jeg oplever noget, der bare lugter lidt af aftaler om sort arbejde, sletter jeg det med det samme. Det er vigtigt at adskille tingene, siger han.

Ifølge Steen Holmgaard er der mellem 500 til 1000 personer, der hver dag klikker ind på hjemmesiden – især efter fyraften. Antallet af besøgende er kun vokset siden lanceringen.

Efter en gratis introduktionsperiode skal der nu betales, hvis man skal ind på alle sider på sitet. I samme stil som med mange andre datingtjenester.

- Vi er oppe på et niveau, hvor vi godt kan være os selv bekendt, siger Steen Holmgaard.

Illustration: Mikael Krogh.

15/5 2006
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød