Ny bro i København
Cykel-gangbro mellem Frederiksberg og Nørrebro godt på vej
I påsken startede opførelsen af en ny spektakulær bro i København. Den kommer til at gå over den trafikerede Ågade, der fortsætter H.C. Andersens Boulevard ud af byen.
Broen er en cykel-gangbro, der forbinder Nørrebro og Frederiksberg, men udformningen giver samtidig broen en tydelige port-effekt over indfaldsvejen til hovedstaden.
Den slanke stålkonstruktion er på kanten af, hvad der er teknisk muligt. Og forud for montagen er gået måneders beregninger med avancerede beregningsprogrammer og 3D tegneprogrammer.
- Vi holdt alle sammen vejret, da de enorme dele af broen skulle monteres her i påsken. Men alt passede indenfor ganske få millimeter, så entreprenøren kunne samle delene uden problemer, fortæller Christian von Scholten fra ingeniørfirmaet NIRAS, der har stået for beregningen af arkitekterne Dissing+Weitlings design.
Broens dele er fremstillet i Polen og sejlet til England, hvor buens runde former blev skabt. Fra Polen er brodrageren og buen i mindre dele transporteret til Ågade og samlet på byggepladsen inden den endelige montage.
Endnu mangler den endelige indvielse, der finder sted i juni 2008
- Foto:Jon Norddahl/Niras.
- nn