Ovenlysvinduer hitter

Ovenlysvinduer hitter

Velux-vinduer bliver mere og mere populære, viser VKR-koncernens seneste vækstregnskab.

Velux-vinduer bliver mere og mere populære, viser VKR-koncernens seneste vækstregnskab.

Af Lars solberg

Producenter og forhandlere af byggematerialer nyder godt af det gigantiske byggeboom i øjeblikket. Det ene regnskab efter det andet viser fremgang. Denne gang er det koncernen VKR Holding, der i det netop offentliggjorte 2005-regnskab viser stor fremgang. Omsætningen er vokset 11% fra året før, og resultatet er også forbedret fra halvanden milliard kroner i 2004 til knap to milliarder kroner.

VKR Holding forhandler en række byggematerialer. Koncernen ejer blandt andet Velux med ovenlysvinduer, Velfac med facadevinduer, Rationel Vinduer og Faber, der forhandler solafskærmningsprodukter.

Det stærkeste produkt er stadig Velux, der i stil med et brand som Flamingo, er blevet til et begreb i folks sprog ud over at være et varemærke. Større kan det vel ikke blive.

Et stigende salg af Velux-vinduer er da også en væsentlig forklaring på det gode år i 2005 for VKR.

Andre rykker

Men ifølge koncernens adm. direktør, Leif Jensen, er det ikke det eneste af deres produkter, der rykker.

- Den positive udvikling er fordelt over stort set alle vores forretningsområder.

Velux er langt den største bidragsyder til VKR Holdings samlede resultat og fortsatte den gode udvikling i 2005. Men også forretningsområderne for facadevinduer og termisk solenergi har bidraget med betydelig vækst, udtaler han.

Koncernen oplever vækst på næsten alle markeder i Europa.

Tyskland og England fulgte dog ikke så godt med, hvilket ifølge VKR skyldes mindre byggeaktivitet i de to lande.

I alt opnåede VKR Holding i 2005 en omsætning på 14,2 mia. kr. mod 12,9 mia. kr. året før.

Resultatet efter skat steg fra 1.442 mio. kr. i 2004 til 1.865 mio. kr.

Om forventningerne til 2006 siger adm. direktør Leif Jensen:

- Vi forventer, at konjunkturerne fortsat vil være gunstige på de fleste markeder, men ser også en begyndende rentestigning, der kan dæmpe byggeaktiviteten. Hertil kommer stigende konkurrence og øget prispres.

12/4 2006
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød