Tværfaglig hjælp til byggepladserneFoto: Michael A. Damkjær

Tværfaglig hjælp til byggepladserne

Tværfagligheden var i centrum, da 300 studerende mødtes til fire dage med undervisning og konkurrencer om beton

Det er ikke en overdrivelse at sige, at det var en vigtig del af fremtidens byggebranche, der hen over fire dage var samlet i Aalborg på tværs af almindelige faggrænser. Ca. 300 studerende fra AMU, Nordjyllands Erhvervsakademi og Aalborg Universitet deltog i samarbejde med Aalborg Portland i en stor workshop for at lære at samarbejde og om at bruge hinanden til at nå et fælles mål. Bag arrangementet stod Center for Betonuddannelse, der sidste år modtog Dansk Byggeris uddannelsespris. Centrets mål er at skabe en helhedsindsats med sammenhæng mellem betonindustri og -forskning samt undervisning på landsplan.

Det var fedt

- Det har været virkelig fedt at arbejde sammen på kryds og tværs af vores daglige studier, fortæller Maja R. Nielsen, der er ingeniørstuderende på AAU’s Bygge & Anlægs-linje.

Hun var med i en af de grupper, der efter den fælles undervisning skulle skabe et konkret produkt helt fra bunden. De praktiske tilgange, som stukatør-eleverne fra AMU og medarbejderne på Aalborg Portland repræsenterer, mødtes med fagområderne Form og Teknik, også kaldet tektonik. Disse områder dækkes af de konstruktørstuderende fra NOEA og af AAU’s ingeniørlinjer Arkitektur & Design og Bygge & Anlæg. I fællesskab skulle de studerende i grupper designe, konstruere, forme og støbe et produkt ud fra den relativt åbne overskrift ”Et siddeinstrument”.

Ekstra dimension

- Man mærker hurtigt, hvor vigtige alle faggrupper er, når man skal løse en opgave sammen, siger Maja, mens hun og resten af gruppen spændt venter på dommernes afgørelse. Alle de færdige produkter bedømmes nemlig, og inden festen, der afrunder de fire dages workshop, er der prisoverrækkelse ved Nordjyllands amtsborgmester Orla Hav. Alt dette har været med til at give ugens undervisning en ekstra dimension.

- Ja, der går hurtigt konkurrencementalitet i det i forhold til de andre grupper. Vi har i hvert fald ikke villet vise vores tegninger og idéer til nogen, griner Karina Leth fra Majas gruppe. Hun læser til bygningskonstruktør på Nordjyllands Erhvervsakademi NOEA. Udsigten til at flere af ”siddeinstrumenterne” ville kunne blive opstillet i Aalborgs parker har også medvirket til, at de unge byggefolk har lagt stort engagement i workshoppen..

Brug hinanden

Center for Betonuddannelses store betonworkshop skal lære de studerende at gøre brug af hinandens viden og kompetencer på tværs af de almindelige fag- og studiebarrierer, forklarer en af folkene bag centret.

- De studerende får en større interesse for andre faggrupper, og på sigt vil man helt sikkert kunne mærke den slags på byggeriet og i håndværksfagene, forklarer Anna Marie Fisker fra AAU.

- Vi kan allerede nu mærke det i vores hverdag, for vi har andre årgange af studerende, der har deltaget i lignende tværfaglige workshops de seneste år. De er ganske enkelt mere interesserede i andre faggruppers involvering i den samlede byggeproces end de studerende, der aldrig har arbejdet tværfagligt, fortæller hun.

Fakta:

- Betonworkshoppen samlede ca. 300 studerende og flere end 40 undervisere over fire dage.

- Center for Betonuddannelse blev oprettet i 2003 i et samarbejde mellem AMU Nordjyllands KompetenceCenter for Byggeri, Aalborg Universitet, Aalborg Tekniske Skole/Nordjyllands Erhvervsakademi, Dansk Byggeri og Aalborg Portland A/S. Læs mere på www.vikanbeton.dk.

- Center for Betonuddannelse modtog i 2005 Dansk Byggeris nyindstiftede uddannelsespris.

31/10 2006
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød