13 % vil blive udelukket fra gymnasierne med et karakterkrav på 7SMVdanmark anbefaler, at alle elever, der ikke lever op til kravene til at starte i gymnasiet, får ret til at gå på FGU uden visitation, så færre starter på en ungdomsuddannelse uden at være klar.

13 % vil blive udelukket fra gymnasierne med et karakterkrav på 7

Regeringen overvejer at indføre højere karakterkrav til gymnasiet for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Ny analyse fra SMVdanmark viser, hvor mange elever på de enkelte skoler, der vil blive påvirket

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at et karakterkrav på 7 vil udelukke godt 3700 elever årligt ud af de ca. 27.000, som i dag starter i det almene gymnasium. Det svarer til ca. 13 % Omvendt vil det store flertal – godt 87 % – ikke blive påvirket.

Ifølge SMVdanmark er der flere gode grunde, at regeringen bør overveje karakterkravet til gymnasiet.

- Når politikerne vedtager reformer, der reducerer antallet af studiepladser på universiteterne, og vi samtidig ved, at et stigende antal studenter ikke bruger deres studentereksamen til at læse videre, så er det fornuftigt at se på, om karakterkravet ligger, hvor det skal.

- Det skal også ses i lyset af, at der har været en stærk inflation i karaktererne i grundskolen, siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent og uddannelsesansvarlig i SMVdanmark.

Han fremhæver, at for mange vælger gymnasiet uden for alvor at have kvalificeret deres uddannelsesvalg.

- Vores uddannelsessystem er med tiden blevet skævt, når fire ud af ti unge i gymnasiet mener, at undervisningen er for boglig, samtidig med at færre unge vælger en erhvervsuddannelse. Et højere karakterkrav eksempelvis på 7 vil få flere unge til at genoverveje deres uddannelsesvalg, siger Kasper Munk Rasmussen.

Nye veje for dem der afskæres
Ifølge SMVdanmark er det helt afgørende, at der er gode alternativer til de unge, der ikke kan komme i gymnasiet.

- En relativt stor skærpelse af karakterkravet kræver, at vi åbner nye muligheder. Dels skal der investeres voldsomt i kvaliteten på erhvervsskolerne, som regeringen også har stillet i udsigt, så man kan få et langt bedre ungdomsmiljø. Desuden skal vi udvikle nogle alternative veje gennem uddannelsessystemet, der er mere praktisk orienteret, så vi kan favne dem, der ikke lever op til karakterkravet, siger Kasper Munk Rasmussen.

Et stigende karakterkrav kan udfordre nogle af de mindre gymnasier, men det er ikke et argument i sig selv for ikke at gøre noget, mener han.

- Lave optagelseskrav må ikke blive et regionalpolitisk instrument. De må og skal begrundes fagligt. Vi skal desuden huske, at de elever, der ikke kan optages på gymnasiet, de vil i de fleste tilfælde blive optaget på andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, så de på den måde er med til at opretholde øvrige lokale uddannelsesudbud, siger Kasper Munk Rasmussen.

På HTX og HHX vil et karakterkrav på 7 udelukke hhv. mellem hver syvende og hver femte elev, mens over halvdelen af HF-eleverne ikke ville kunne starte. Hos SMVdanmark opfordrer man til, at man fortsat husker forskellighederne i uddannelserne, når fremtidens karakterkrav skal fastsættes.

- Et karakterkrav kan ikke nødvendigvis stå alene på alle uddannelser, og man kan fortsat have andre karakterkrav for at komme på HF end på STX, som der er i dag, ligesom man fortsat kan forestille sig, at man eksempelvis skal kunne komme ind på baggrund af en adgangsprøve, eksempelvis, hvis man har mellem 5 og 7 i karakter fra folkeskolen. Det er i sidste ende op til de politiske drøftelser, siger Kasper Munk Rasmussen

Karakterkravet rammer vidt forskelligt. Således ville seks institutioner være nødt til at undvære hver fjerde elev. Omvendt ville det på 32 institutioner påvirke færre end hver 10. elev.

Se konsekvenserne for de enkelte gymnasier her.  

-dc

20/11 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige