- Denne vigtige tilføjelse vil styrke Swecos position som rådgiver i den igangværende energi- og industriomstilling, siger Thomas Hietto, direktør for Sweco i Finland.400 finner under Swecos banner
Den finske virksomhed Fimpec Group, der sidste år havde en omsætning på cirka 381 millioner kroner, overtages af Sweco, der dermed køber sig til specialviden om bl.a. vedvarende energi, brint, bio- og cirkulær økonomi, skovindustri og kritiske mineraler
Sweco overtager finske Fimpec Group, der har speciale i rådgivning, ingeniørydelser samt projekt- og byggeledelse inden for den grønne omstilling af energi- og industrisektorerne.
Overtagelsen skal godkendes af den finske konkurrence- og forbrugermyndighed og vil, når den er gennemført, tilføre Swecos organisation omkring 400 eksperter.
Fimpec er et projektledelses-, ingeniør- og konsulentfirma med specialviden inden for vedvarende energi, brint, bio- og cirkulær økonomi, skovindustri samt batterier og kritiske mineraler.
Virksomheden opererer hovedsageligt i Finland og havde i 2024 en omsætning tæt på 381 millioner kroner.
- Sammen vil vi støtte kunder med ekspertise i komplekse investeringsprojekter i nye og højvækstsektorer såsom batteriværdikæden, kritiske mineraler, vedvarende energi og industriel dekarbonisering, siger Thomas Hietto, direktør for Sweco i Finland.
Overtagelsen er i tråd med Swecos strategi om at udvide forretningen ved at tilføje nøglekompetencer, der supplerer Swecos 22.000 eksperter.
-dc