Aalborg Portland har fundet et deponi til sin CO2-udledningFidelis og Port of Aalborg forventer desuden, at op imod 200 skibe om året vil komme til Aalborg Havn med importeret CO2 fra udledningskilder i ind- og udland.

Aalborg Portland har fundet et deponi til sin CO2-udledning

Aalborg Portland vil levere mere end 400.000 ton CO2 til Norne Carbon Storage Hub i Aalborg gennem en direkte rørledningsforbindelse inden 2030. Norne er Danmarks første storskalaanlæg til håndtering af indfanget CO2 og blev annonceret

Fidelis New Energy (Fidelis) og Aalborg Portland har indgået en hensigtserklæring om permanent lagring af Aalborg Portlands CO2-udledning ved hjælp af Fidelis' nyligt annoncerede Norne Carbon Storage Hub (Norne) på Aalborg Havn.

Aftalen er et skridt for realiseringen af dansk cementproduktion med lavere CO2-aftryk.

- Vi er begejstrede over at kunne levere en sikker og omkostningseffektiv løsning, der skal bidrage til at reducere CO2-udledningen fra cementproduktionen hos Aalborg Portland, Danmarks eneste cementproducent, siger Ulrik Weuder, adm. direktør hos Fidelis New Energy Europe.

Han suppleres af Bengt Jarlsjo, medstifter, præsident og CCO hos Fidelis:

- Norne muliggør sikker og miljøvenlig dekarbonisering af kerneindustrier i den danske og de europæiske økonomier, samtidig med at industrivirksomhederne sikres global konkurrenceevne. Dette samarbejde med Aalborg Portland er en vigtig milepæl for reduktionen af drivhusgasser i Danmark, og vi ser frem til at arbejde sammen med Aalborg Portland, når de tager yderligere skridt mod cementproduktion med lavere CO2-aftryk.

-dc

18/8 2023