Aalborg-tårne når til topsGeotekniske rådgivere fra Andreasen & Hvidberg følger samtlige udgravninger tæt.

Aalborg-tårne når til tops

I dag markeres, at de første to af foreløbigt fem boligtårne i Parkbyen har nået fuld højde

Samfund - Arkitektur

Fem boligtårne med 222 boliger samt et stort p-hus med plads til 300 biler er under opførelse på Sohngårdsholmsvej i Aalborg, hvor det store parklandskab, Golfparken, skal åbnes op, sa° området bliver en mere integreret del af den omgivende by.

Projektudvikleren Søren Enggaard tog første spadestik til første etape af Parkbyen i foråret og er nu så langt, at råhusene til de to mindste tårne har nået fuld højde i henholdsvis 10 og 11 etager, og det markeres i dag med et rejsegilde. Desuden er der støbt fundament til p-huset og yderligere tre boligtårne i området, som tidligere tilhørte Aalborg Universitet.

- Parkbyen bliver et markant og synligt landmærke, der kan ses på lang afstand, fordi det opføres på Aalborgs højeste beliggenhed. De kommende beboere får en formidabel udsigt over byen og fjorden og kommer samtidig til at bo i grønne, rekreative omgivelser. Planen er at udnytte nærheden Golfparken ved at etablere nye stiforbindelser, og alle bilerne samler vi i et stort p-hus for at skabe plads til mere af det grønne, fortæller projektchef Karsten Westergaard fra Søren Enggaard.

Besparelser under jorden
Det bakkede landskab i denne del af byen består af kalk og har givet anledning til en del ekstra foranstaltninger i forbindelse med udgravning og støbning på grunden. Kalken under det øverste jordlag har store sprækker, hvilket giver betydelige udsving i jordens styrkeforhold.

Derfor har Søren Enggaard haft geotekniske rådgivere fra Andreasen & Hvidberg til at analysere undergrunden og optimere fundamenterne under de høje boligtårne. Ved at bruge flere ressourcer i beregningsfasen er det lykkedes at opnå betydelige besparelser på beton og armering til funderingen.

- Egentlig vil vi meget hellere bruge pengene over jorden end under jorden. Men vi ved også, at kan vi eksempelvis reducere tykkelsen af bundpladen med 15 centimeter, så er det i sidste ende af stor betydning for projektets samlede økonomi. Andreasen & Hvidberg kan noget med jord, som de rådgivende ingeniører ikke kan, og de ser nogle muligheder for at optimere og hive større styrker ud af de bærende jordlag, siger Karsten Westergaard.

Skærpet tilsyn hindrer sætningsskader
Undervejs i arbejdet med udgravningerne er man flere steder stødt på underjordiske kaviteter - såkaldte jordfaldshuller - der er opstået som følge af mange års nedsivning af surt regnvand, som opløser kalken. Det har gjort det nødvendigt at være særligt opmærksom på risikoen for, at de høje bygninger kan få sætningsskader:

- Jeg har set maskiner synke ned i jordfaldshuller, så det er ikke svært at forestille sig, at risikoen for sætningsskader er stor. Derfor fører vi skærpet tilsyn og følger samtlige udgravninger i Parkbyen tæt, siger direktør Jens Jakob Porsmose fra Andreasen & Hvidberg.

De to første boligtårne i 10 og 11 etager forventes klar til brug i december 2020 sammen med p-huset, mens de næste tre boligtårne i henholdsvis 13, 13 og 16 etager færdiggøres henover sommeren og efteråret 2021. Planerne for Parkbyen rummer også en etape to med yderligere tre boligtårne samt et erhvervsbyggeri. Det er endnu ikke besluttet, hvornår denne del af byggeriet igangsættes.

-kj

4/12 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år