Aarhus Ejendommes kaptajn bliver en insiderTyge Wanstrup har arbejdet i Aarhus Kommune siden 2017, hvor han blev hentet til stillingen som centerchef, hvor han skulle rette op driften af det daværende Center for Byens Anvendelse.

Aarhus Ejendommes kaptajn bliver en insider

Aarhus Kommunes nye ejendomsforvaltning henter sin chef fra driften i Teknik og Miljø

Den nuværende forvaltningschef i Aarhus Kommunes Teknik og Miljø bliver chef for Aarhus Ejendomme, der fra 1. januar 2024 skal drive og udvikle alle Aarhus Kommunes 2,6 mio. kvadratmeter til alt fra kontorer og skoler til plejehjem og svømmehaller.

Tyge Wanstrup overtager ledelsen af Aarhus Ejendomme senest 1. april 2024, når den nuværende ejendomschef Michael Johansson overgår til en senioraftale.

Aarhus Ejendomme bliver en del af Teknik og Miljø, og derfor kommer Tyge Wanstrup til arbejde med kendte ansigter i magistratsafdelingens direktion, hvor han allerede sidder i dag som forvaltningschef med ansvar for de store driftsområder Byliv og Byrum.

- Tyge Wanstrup er en meget erfaren, respekteret og effektiv leder af vores drift, hvor han har ansvar for de store anlægsafdelinger, Entreprenør-enheden og hele byens fysiske drift. Han har været stærk i udviklingen og moderniseringen af den del af vores virksomhed siden 2017, og derfor har han alle forudsætningerne for at kunne løfte opgaven med at udvikle Aarhus Kommunes ejendomsområde, siger Henrik Seiding, direktør i Teknik og Miljø.

Aarhus Ejendomme skal de kommende år skabe bedre bygningsmæssige rammer for Aarhus Kommunes kerneopgaver. Mere end 600 medarbejdere fra alle dele af kommunen bliver samlet i en ny forvaltning, der skal sikre mere bæredygtige byggerier, styrke fokus på brugerne samt skabe større kompetencemæssige fællesskaber for de ansatte i Aarhus Ejendomme.

Samtidig skal der tages hul på et omfattende arbejde med at samle de kommunale tilbud på færre lokaliteter og reducere antallet af kvadratmeter. Det skal sikre en billigere drift, men også skabe nye og bedre tilbud til aarhusianerne.

I alt skal Tyge Wanstrup hjælpe Aarhus Ejendomme til at effektivisere ejendomsdriften med 112 mio. kroner fra 2027.

- Det er en meget spændende opgave at realisere de store visioner, som Aarhus Byråd har lagt som mål for Aarhus Ejendomme. Den første og største opgave bliver at samle flere hundrede medarbejdere fra forskellige dele af kommunen og få dem til at spille sammen om at løse vores opgaver på en ny måde.

- Det er store forandringer, vi skal skabe sammen, og vi skal gøre det på en måde, så brugerne af ejendommene også vil se det som en forbedring af de forhold, vi har i dag. Vi skal udvikle os i respekt for det bestående, siger Tyge Wantrup.

Tyge Wanstrup blev hentet til Aarhus fra en stilling som chef for den tekniske drift i Næstved Kommune.

Indtil sin tiltrædelse senest 1. april vil han drive sine nuværende ansvarsområder, imens han med hjælp fra ledelsen i Aarhus Ejendomme iværksætter analysearbejdet omkring forandringerne i fremtidens ejendomsdrift.

-dc

13/12 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige