Aarhus udpeger bevaringsværdige bygninger i hele kommunen- Aarhus udvikler sig konstant, og det skal vores kommune blive ved med, siger Nicolaj Bang (K), rådmand, Teknik og Miljø.

Aarhus udpeger bevaringsværdige bygninger i hele kommunen

De første bygninger er vurderet, og vurderingsarbejdet tegner et tydeligt billede af tre helt centrale og historiske kvarterer. For teknik- og miljørådmanden er det afgørende at sikre, at Aarhus udvikler sig med respekt for den fælles historie

Klassiske og harmoniske villaer i bedre byggeskik-stil. Skarpe og kubistiske funkisvillaer. Og velproportionerede og detaljerige huse fra 1700-tallets klassicisme. Det er nogle af de hustyper, der præger områderne i Marseliskvarteret, Fredensvang og på Langenæs.

I alt er 2278 bygninger i de tre områder vurderet, og 1107 af bygningerne er bevaringsværdige, hvilket vil sige, at næsten halvdelen af husene er bevaringsværdige.

- Der er ingen tvivl om, at andelen af bevaringsværdige bygninger i de tre områder er ekstraordinær høj. Her finder vi mange historiske og detaljerige huse, og så har nogle af de kendte arkitekter som Hack Kampmann og Thorkild Møller sat deres tydelige præg på Aarhus netop her, hvor de selv har boet og tegnet huse.

- Og det fortæller mig, at vi her har tre helt særlige områder, vi skal gøre en særlig indsats for at passe på, når vi udvikler Aarhus, siger Nicolaj Bang (K), rådmand, Teknik og Miljø.

Magistraten vil inden længe drøfte vurderingerne, der er første rul af vurderinger i et større arbejde.

Teknik og Miljø er i gang med at vurdere eller genvurdere knap 41.000 bygninger, der er opført før 1970.

Arbejdet skal munde ud i et udvidet og opdateret register over alle kommunens bevaringsværdige bygninger. Vurderingerne er et vigtigt redskab, når Aarhus i fremtidens skal udvikle sig, samtidig med at byens kulturarv- og historie bevares.

- Vi skal blive endnu bedre til at udvikle, samtidig med vi bevarer. Vores børn og børnebørn skal kunne genkende det Aarhus, vi har i dag. Hvis vi skal lykkes med det, skal vi vide, hvor vi har nogle særlige bevaringsværdier, vi skal passe på. Og den opmærksomhed får vi med projektet her, siger Nicolaj Bang.

Et redskab for boligejere og kommunen
Det opdaterede register over bevaringsværdige bygninger vil blandt andet indgå, når Teknik og Miljø udvikler helheds- og udviklingsplaner, ligesom det vil indgå i konkret lokalplanlægning og byggesagsbehandling.

Det vil også give boligejerne en opmærksomhed på deres bolig og den fælles kulturarv og historie, samt hvilke bevaringsværdige kvaliteter boligen rummer.

I kommuneplantillægget med de første udpegninger følger en beskrivelse af de typiske hustyper i området.

Her kan boligejere læse, hvad der kendetegner hver hustype og dermed også, hvordan man som boligejer kan værne om boligens bevaringsværdier.

Det vil stadig være muligt at ombygge og tilbygge ens bolig ligesom i dag, men det anbefales, at boligejere tager hensyn til bevaringsværdierne.

Hvis ændringerne af boligen kræver en byggetilladelse, vil Teknik og Miljø være bedre klædt på til at rådgive og anbefale, hvordan boligejere bedst muligt renoverer boligen med respekt for dens bevaringsværdi.

Teknik og Miljø forventer, at vurderingsarbejdet er færdigt inden udgangen af 2025.

-dc

17/11 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige