Adm. direktør i Brødrene Dahl stopper
Lars Fournais har opsagt sin stilling som adm. direktør i Brødrene Dahls moderselskab Saint-Gobain Distribution Denmark
Direktør for Saint-Gobain Distribution Denmark (SGDD) og dermed også grossisten Brødrene Dahl, Lars Fournais, har sagt sin stilling op. I en pressemeddelelse meddeler SGDD, at man er kommet til gensidig overenskomst om Lars Fournais’ fratrædelse.Hans stilling overtages øjeblikkeligt af bestyrelsesformand Kåre Malo, som vil være fungerende direktør for selskabet, indtil der er fundet en ny direktør.
Ud over at være bestyrelsesformand for SGDD er Kåre Malo direktør for Saint-Gobain Distribution Nordic, Baltikum, Polen og Schweiz, og siden marts i år også General Marketing Director i Saint-Gobain koncernen, som er en af Europas største byggevarevirksomheder.
Lars Fournais har stået i spidsen for SGDD siden 2008.
-los