Administrativt hovedsæde og laboratorier
CO-RO Food har fået et nyt hovedkontor og innovationscenter, som afspejler firmaets internationale berøringsflade ved at invitere hele verden indenfor
Arkitektur
Af arkitekt Terkel Grum-Schwensen
I Frederikssund har det globale saftfirma CO-RO Food åbnet nyt hovedkontor og innovationscenter. Det 4000 m2 store nybyggeri er opført i umiddelbar tilknytning i til CO-RO's eksisterende bygninger i byen.
Byggeriet består af en oval bygningskrop i tre etager, der forbindes til en eksisterende administrationsbygning, hvor hovedindgangen i dag er placeret. Ankomsten til virksomheden sker nu i mellemrummet mellem den oprindelige og den nye bygning via et lyst indgangsparti og showroom.
Opførelsen af de nye fleksible laboratorier har muliggjort en langt hurtigere produktudvikling, hvilket er nødvendigt på et marked, hvor efterspørgslen er accelererende, og behovet for nye produkter er stadigt stigende.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 8.