ANALYSE: Dansk Byggeris forhandlingsfrihed er deponeret hos Dansk Industri
Det kan godt være, at det på overfladen ser ud til, at det er 3F og Dansk Byggeri, der forhandler om byggeriets overenskomster, men i sidste ende er det Dansk Industri, der bestemmer, hvad Dansk Byggeri kan gå med til
Af Dan Bjerring
Der forhandles i disse dage på livet løs mellem byggeriets parter om at finde frem til en overenskomst, og der er ikke ligefrem udsigt til, at den hvide røg stiger op fra forhandlingslokalet sådan lige med det samme.
Forhandlerne fra fagbevægelsen har ikke lagt skjul på, at ud over større lønstigninger, end der er set ved eneste overenskomster, så er der også et nærmest ufravigeligt krav om, at der skal gøres noget ved den sociale dumping, som finder sted på byggepladserne. Arbejdskraft fra først og fremmest Østeuropa, men også sydeuropæiske lande, arbejder til ganske vist overenskomstmæssige lønninger, men de ligger langt under, hvad en dansk bygearbejder får.
Dansk Håndværk viste vejen
Det er efterhånden flere overenskomster siden, at arbejdsgiverne i Dansk Håndværk løste problemet ved at indføre en ’akkordafsavnstillæg’, der reelt hævede mindstelønnen betragteligt, så den i dag ligger omkring 150 kroner.
Det vakte en del røre i Dansk Arbejdsgiveforening, der, selv om Dansk Håndværk netop ikke er DA-medlem, forsøgte at læge pres på Dansk Håndværk for at tage denne slet skjulte forhøjelse af mindstelønnen af bordet.
Dansk Håndværk stod imidlertid fast, og ifølge BygTeks kilder har akkordafsavnstillægget virket efter hensigten.
Langt over mindstelønnen
Det er imidlertid ikke så ligetil for Dansk Byggeri at gentage den øvelse, hvis man skulle have lyst til at imødekomme 3F på mindstelønsområdet.
Umiddelbart skulle det ikke få den store betydning, fordi de reelle lønninger i byggesektoren ligger langt over 150 kroner i timen i kraft af de decentrale lønforhandlinger, der virker fortrinligt på byggeområdet.
Men Dansk Byggeri skal have Dansk Arbejdsgiveforening til at sige ja til overenskomstresultatet, og i DA bestemmer Dansk Industri, som frygter afsmitning på deres overenskomster.
Svinder forhammeren
Det er tidligere i 1990-erne sket, at byggesektorens arbejdsgivere har opnået et overenskomstresultat, INDEN Dansk Industri nåede det samme, og så svingede de forhammeren over de formastelige byggefolk, der måtte gå tilbage til fagbevægelsen og sige, at ’man havde indgået forlig for hurtigt, og det var blevet forkastet i Dansk Arbejdsgiverforening’ – i praksis af Dansk Industri.
Derfor vil man også ved de igangværende overenskomstforhandlinger opleve, at før Dansk Industri har været ude og melde deres forhandlinger afsluttet med det foreliggende resultat, så må Dansk Byggeri afvente. Det er nemlig Dansk Industri, som reelt udstikker lønrammen for HELE arbejdsgiversiden.
Byggefolk må selv betale for højere mindsteløn
Hvis eksempelvis DI kommer i land med et overenskomstresultat på +3 procent, hvilket ikke er helt urealistisk i den nuværende økonomiske situation, så kan Dansk Byggeri måske godt komme igennem med at indføre et ’akkordafsavnstillæg’ eller lignende forhøjelse af mindstelønnen.
Men det betyder samtidig, at forhøjelsen af mindstelønnen, der måske gælder for 10 procent af byggearbejderne, trækkes fra den samlede lønsum, der er til rådighed inden for +3 procent stigningen.
Dermed bliver der mindre til pensionsordninger, og andre velfærdsgoder for de øvrige 90 procent ansatte i byggebranchen. De reelle lønstigninger forhandles ude i de enkelte virksomheder
Kæde ansvar?
En anden knast har i mange år været kravet om kædeansvar, hvor eksempelvis hovedentreprenører hæfter for underentreprenører, hvis disse ikke overholder overenskomsterne.
Her har Dansk Byggeri og Dansk Industri stået stejlt på modstanden mod kædeansvar, der dog er indført i praksis i en del offentlige byggekontrakter.
Lokale arbejdskonflikter?
Der er lagt op til en varm måned i byggesektoren, en måned der med en vis sandsynlighed kan ende i en række lokale arbejdskonflikter, der dog, indtil forligsmanden har givet op, vil være ulovlige.
Samtidig er byggesektoren i den situation, at selv om 3F siger nej til overenskomstresultatet, så er det den samlede afstemning i Fagbevægelsens Hovedorganisation, det tidligere LO, der afgør, om der kommer storkonflikt, og det regner de fleste for usandsynligt.
