Anlægsselskab med solidt overskud
Entreprenør- og anlægsvirksomhedenmGravmand A/S kom ud af regnskabsåret 2024/25 med et resultat på 12,4 mio. kr. før skat
Et travlt år er gjort op, og Gravmand A/S lukker kassen for regnskabsåret 2024/25 med et solidt resultat på 12,4 mio. kr. før skat, hedder det i en meddelelse fra virksomheden.
Gravmand A/S, som er en del af Tscherning Gruppen, har base i Birkerød. Herfra ser ejerleder, Per Vedel Brøndsted, tilbage på et travlt år med et højt aktivitetsniveau:
-Gravhunden logrer stadigvæk," siger direktøren med reference til den gravhund, der løber med oprejst hale i Gravmands logo.
-Vi leverer for tredje år i træk et solidt resultat. Det skyldes ikke mindst vores stærke relationer til kunderne. Vi har gennem en årrække opbygget tætte og troværdige samarbejder, hvor vi er klar til at gå en ekstra mil for at skabe gode løsninger – og det har givet pote, fortæller Per Vedel Brøndsted.
I front på pharma og klimasikring
Gravmand A/S har især godt fat i pharma-industrien, der i disse år styrkes med store anlægsprojekter i Nordsjælland. Her har Gravmand været til stede i en årrække og har bl.a. vundet en række sikkerhedspriser for sit arbejde udført for bygherrer i industrien.
Desuden har virksomheden etableret sig inden for fjernvarme og energisektoren. Og så har Gravmand netop vundet en række større LAR-projekter i hovedstaden, hvor virksomheden de kommende år skal være med til at klimasikre København og omegn mod fremtidens store nedbørsmængder.
-Vores vision er at blive en af de ønskede anlægs- og forsyningsentreprenører på Sjælland ved at opbygge tillid og ved at efterlade borgere, bygherrer og samarbejdspartnere med indtrykket, at samarbejdet med os er Positivt Anderledes, fortæller Per Vedel Brøndsted.
At efterlade kunder 'Positivt Anderledes' sker bl.a. ved at opbygge tillid med en gennemtænkt planlægning, overholdelse af aftaler, tidsplaner, kvalitet og budgetter samt med en venlig og rettidig kommunikation i både store og små projekter.
-kis