Ansatte i byggeriet sakker bagud på lønnen
Trods en kneben reallønsfremgang i 2. kvartal 2014, sakker byggearbejderne i byggeriet bagud i forhold til andre brancher, lyder det fra BAT-Kartellet
Arbejderne i byggeriet holder en kneben reallønsfremgang i 2. kvartal 2014, men sakker bagud i forhold til andre brancherI 2. kvartal 2014 fik bygge- og anlægsarbejderne en årlig lønstigning på 0,8%, hvilket er den samme årlige stigning som i 1. kvartal 2014.
Dermed er bygge- og anlægsarbejderne endnu engang den gruppe, som har den laveste årlige lønstigning. Arbejderne i fremstilling har en årlig lønstigning på 1,5% og arbejderne i serviceprægede erhverv har en årlig lønstigning på 1,4%.
Lav inflation sikrer lille fremgang
Inflationen har samme niveau som i 1. kvartal 2014, nemlig 0,6%. Dermed beholder bygge- og anlægsarbejderne deres reallønsfremgang på 0,2%-point.
Det er naturligt med lave lønstigninger umiddelbart efter en krise, men det er bemærkelsesværdigt, at funktionærerne i bygge- og anlægsbranchen alligevel formår at få en årlig lønstigning i 2. kvartal 2014 på hele 2,1%, hvilket er en stigning på 0,4%-point, lyder det fra BAT-Kartellet.
Til sammenligning er den årlige lønstigning for ledelsesarbejde steget fra 1,2% i 1. kvartal 2014 til 1,8% i 2. kvartal 2014.
Det er byggearbejderne, der betaler den højeste pris for krisen, konkluderer BAT.
-jhn