Arbejdstid kan fraviges

Et flertal i Folketinget vedtog i går lovforslaget om at ændre Arbejdstidsloven, så arbejdsgivere skal registrere medarbejdernes arbejdstid

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Lovforslaget gennemfører en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, DA, FH og AC med det formål at implementere EU’s arbejdstidsdirektiv på det danske arbejdsmarked.

Formålet med lovforslaget er ifølge beskæftigelsesminiser Ane Halsboe-Jørgensen (S) blandt andet at sikre, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid overholdes.

Mange tidsregistrerer allerede i dag, og med forslaget har den enkelte arbejdsgiver frihed til selv at finde en metode, der passer til den pågældende virksomhed.

Lovforslaget giver desuden mulighed for, at der overenskomstmæssigt gives adgang til at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid for medarbejdere, der i deres overenskomst har rådighedsvagter, og som udfører samfundskritiske funktioner.

Det gælder eksempelvis læger, brandmænd og ambulanceførere.

Arbejdstid over 48 timer ugentlig
Lovforslaget EU-Domstolens afgørelse 2019, hvor det blev slået fast, at arbejdsgiverne SKAL indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid. Formålet er ifølge Domstolen at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes, så medarbejdere ikke overbelastes af for meget overarbejde.

For man ge arbejdsgivere har den nye lovgivning ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser, bortset fra de arbejdsgivere, hvor der ikke allerede finder tidsregistrering sted.

Loven indeholder dog en undtagelsesbestemmelse i Arbejdstidsdirektivet, der gør det muligt, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan indgå aftale om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen.

Det kan ske via en individuel aftale, hvis der er hjemmel til det i en kollektiv overenskomst, der er indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.