Arkil renoverer indsejling til havn Det kræver en erfaren hånd at føre rammemaskinen på flåden, der bevæger sig en smule på havoverfladen. Foto: Arkil

Arkil renoverer indsejling til havn

Arkil har i Aarøsund Havn genoprettet bassindybden og forebygget den blotlægning af spunsen, som indtil nu er sket igennem årene

Der var på mange måder tale om et kærligt gensyn, da Arkils afdeling for fundering og vandbygning rykkede ind på Aarøsund Havn i slutningen af sidste år.

Tilbage i 1988 var det nemlig den samme Arkil-afdeling, der udvidede den lille industrihavn til også at rumme en lystbådehavn, skriver virksomheen i en meddelelse.

Igennem 36 år har tidens tand – og det kraftige tidevand i Lillebælt – dog sat sit præg på særligt indsejlingen til havnen. Netop på grund af det kraftige tidevand har det aldrig været en udfordring at holde sejlrenden dyb nok. Udfordringen har snarere været det modsatte.

For igennem årene har tidevandet taget havbund med sig ud i bæltet med det resultat, at den spunsvæg, der er med til at holde ydermolen på plads, var blevet blottet i en grad, der krævede handling.

-I forhold til det oprindelige niveau var der omkring to meter mindre havbund til at holde spunsen, siger Brian Bay Hermansen, der er projektchef i Arkil.

Derfor har en del af opgaven i Aarøsund været at genoprette bassindybden og forebygge den blotlægning af spunsen, som indtil nu er sket igennem årene. Løsningen har været at støbe en 500 kvm stor betonplade i indsejlingen, der nu ligger på fem meters dybde.

Udfordringer gør det spændende

Inde i havnen er et gammelt molehoved blevet erstattet med et stenmolehoved, og det ydre molehoved har gennemgået en totalrenovering.

I den forbindelse opstod der en af de udfordringer, som er med til at gøre vandbygning til noget særligt. For det viste sig, at det i praksis var umuligt at følge den plan for at sætte ny spuns omkring det ydre molehoved, der ellers var lagt og godkendt af myndighederne.

"Der var simpelthen for mange store sten i havbunden der, hvor spunsen skulle sættes. Og når vi forsøgte at fjerne stenene, begyndte molehovedet at gøre tegn til at skride. Så i stedet måtte vi lægge en ny plan for rammelinjen," siger Brian og fortsætter:

-Det gik heldigvis glat, ikke mindst på grund af et godt samarbejde med rådgiver og Haderslev Kommune.

For projektchefen er det den slags udfordringer, som er med til at gøre jobbet spændende.
-Jeg har det egentlig rigtig godt med, at vi aldrig helt ved, hvad der møder os, når vi går i gang. Selvfølgelig kan det også være lidt frustrerende, når vi står midt i det, men det er helt afgjort med til at gøre jobbet spændende, siger Brian Bay Hermansen.

-kis

 

10/7 2025
  • Bygma og Jonas Vingegaard forlænger samarbejdet

    Bygma og Jonas Vingegaard forlænger samarbejdet

    byggeri ›Når Jonas Vingegaard igen skal forsøge at skrive sig ind i historiebøgerne i 2026 med jagten på sejr i Giro d'Italia og Tour de France, vil det fortsat være med Bygmas logo på hjelmen
  • Krav om gennemsigtighed i lønnen er udskudt et halvt år

    Krav om gennemsigtighed i lønnen er udskudt et halvt år

    politik ›EU-direktivet om "løngennemsigtighed", der skulle være trådt i kraft i kraft i juni 2026, er udskudt i et halvt år
  • Kæmpe forskelle på byggesagsbehandlingstid

    Kæmpe forskelle på byggesagsbehandlingstid

    tilbygning ›Ventetiden i landets kommuner på en byggetilladelse er blevet kortere sidste år. Det tog 2025 i gennemsnit 56 dage at få behandlet en byggesag i kommunen. Men sagsbehandlingstiden blev længere i 60 - af de 98 kommuner
  • Robotter har hjulpet København med at reducere i sagsbehandlingstider

    Robotter har hjulpet København med at reducere i sagsbehandlingstider

    byggeri ›KL har udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om de enkelte kommuner overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Samlet set har Københavns Kommune nedbragt ventetiden det seneste år
  • Nybyggede boliger i Gellerup går som varmt brød

    Nybyggede boliger i Gellerup går som varmt brød

    byggeri ›Udviklingen i det nye Gellerup-område Abildhøj fortsætter. Senest har der været rejsegilde på to bebyggelser, der udgør boligprojektet Lysvæld, som i 2027 skal tilføre området 251 nye boliger fordelt på primært 2- og 3-værelseslejligheder
  • Gør det, du er bedst til

    Gør det, du er bedst til

    byggeri ›Gråkjær overtager IBG’s byggeforretning. Aftalen betyder, at IBG fremover koncentrerer sig fuldt ud om anlægsarbejde. Der er tale om et samarbejde, der skal styrke kvalitet og klarhed til gavn for kunder og medarbejdere
  • Konkurser i byggeriet (Uge 10/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 10/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Længe ventet motorvejsudvidelse ved Kolding

    Længe ventet motorvejsudvidelse ved Kolding

    byggeri ›Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at udvide Sønderjyske Motorvej (E45/E20) nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning.