Arkitektur med Kant
Tre nye partnere skal fremover hjælpe Kant arkitekters to indehavere med at fremme virksomhedens fortsatte vækst. Med udnævnelserne får både Kant's arkitektoniske profil og forretningsledelse flere muskler
På tegnestuen Kant arkitekter i Ryesgade i Københavnhar man gennem de seneste år satset intenst på at skærpe virksomhedens arkitekturfaglighed.
Som led i Kants vækststrategiske handlingsplan, hvor man over de seneste år har haft en kontrolleret vækst med en omsætningsstigning på ca. 5 mio. kr. om året og er vokset fra 20 til 35 medarbejdere, optager tegnestuen nu tre nye partnere
Successen for tegnestuens skitseringsarbejde og designudvikling ikke mindst kan tilskrives Sebastian Soelberg og Karl-Martin Frederiksen, begge arkitekter maa, og det er i det lys, udnævnelsen af dem som partnere med særligt ansvar for konkurrencer og det arkitektoniske udviklingsarbejde skal ses. Den tredje nye partner er KANT's Akkvisitionschef Katrine Mai-Jørgensen.
Netop Katrine Mai-Jørgensen udgør også fremover sammen med indehaverne Anders Bay Holm og Uffe Bay-Smidt samt økonomichef Anders Holmstrup Moustgaard virksomhedens forretningsledelse.
- Der skal ikke herske tvivl om, at Kant arkitekters fokus på at drive en sund og stærk virksomhed er uformindsket. Rådgiverbranchen opererer i et stærkt konkurrencepræget marked; her er vi godt hjulpet af Katrine Mais strategiske tilgang, siger Anders Bay Holm Uffe Bay-Smidt.
Nye markante opgaver
Kant arkitekter har oplevet en stærk fremgang med en række markante opgaver inden for bolig- og undervisningsbyggerierne, senest med to store konkurrencesejre.
Først kom Modelprogram og fremtidssikring af den 350 boliger store almene bebyggelse Græse Bakkeby ved Frederikssund i hus.
Dernæst vandt Kant med projektet ’Vestpassagen’ transformationen af det tidligere hovedbibliotek i Århus og byggeri af en række nye boliger samt etableringen af et helt nyt byrum, der skaber sammenhæng og liv i denne centrale del af byen.
Kant's helhedsrenovering af Dyvekeskolen i København blev kåret som Årets Skolebyggeri 2014, og i sommeren i år vandt arkitekterne fra Kant også helhedsrenovering og tilbygning af to bevaringsværdige københavnske folkeskoler. Det drejer sig om den fine Bellahøj Skole og Kildevældsskolen, hvor der tillige skal bygges et helt nyt kulturcenter for Østerbro.
Fokus på opgavetilgang
- Vi har igennem de sidste fire år arbejdet målrettet med styrke vores projektstyringsmetoder og -værktøjer. Vi ved, at det er en ydelse, der er helt afgørende vigtig for vores mange offentlige bygherrer.
- Vores A-rating hos Byggeriets Evalueringscenter værner vi om, og når vi nu cementerer vores stærke arkitektoniske kompetencer og fokus på opgavetilgang og konkurrencer, føler vi os rigtigt godt rustet til at føre vores vækststrategi videre i et kompetitivt marked, siger siger Uffe Bay-Smidt.
- Med den nye organisation ser vi frem til at løse de mange spændende opgaver, vi har og får, og vi glæder os til at føre virksomheden dette markante skridt videre, siger Anders Bay Holm og Uffe Bay-Smidt.
-cmn