Arkitektur med kvalitet til de mange
Udstilling på Arkitekturbiennalen i Venedig viser, hvordan danske arkitekter insisterer på at skabe arkitektur af høj kvalitet, der kommer fællesskabet til gode og ikke kun gavner de udvalgte få
Det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig rummer ikke bare én dansk arkitekts virke, men derimod flere end 70 arkitektvirksomheder, der tilsammen viser det brede samfundsengagement og den humanistiske tilgang, som er kendetegnende for dansk arkitektur.
Hovedkuratoren for Biennalen i Venedig – den chilenske arkitekt Alejandro Aravena – har bedt de enkelte lande udpege arkitekturens frontzoner netop nu. Og det er der masser af gode eksempler fra danske arkitekter på i det danske bidrag.
I den danske pavillon kommer arkitekturens frontzoner til udtryk i en fortælling om, hvordan danske arkitekter, sammen med planlæggere, politikere og bygherrer i deres daglige arbejde fornyr den danske tradition for at tænke og bygge samfund og samfundsinstitutioner med mennesket i centrum.
Tilfreds kulturminister
- Jeg syntes, det er en vigtig pointe, at vi i Danmark har så mange talenter inden for arkitekturen, at vi kan vise kvalitetsarbejde fra flere end 70 arkitektvirksomheder. Det vidner om en stor bredde i dansk arkitektur, der forudsætter høj kvalitet i hele byggeriets værdikæde, og et frugtbart samarbejde mellem arkitekter, håndværkere og bygherre. Det danske bud på ”frontzonen” er spændende, fordi det i en tid med mange store og globale udfordringer, sætter fokus på arkitekturens bidrag til menneskers frie liv i et åbent og demokratisk samfund, siger Bertel Haarder, Kultur- og kirkeminister.
Realdanias filantropidirektør, Anne Skovbro, håber, det danske Biennale-bidrag kan være med til at vise ude i verden, at danske byplanlæggere og arkitekter kan noget helt særligt.
- Når vi sætter mennesket i centrum, lægger vi nemlig samtidig en vigtigt grundsten til at skabe bæredygtige byer og bygninger. Det er noget, der efterspørges globalt i en tid med kraftig urbanisering. Herhjemme bliver der heldigvis også mulighed for at opleve udstillingen, når den efter Biennalen kommer til Danmark i begyndelsen af 2017, siger Anne Skovbro.
Byggeri til fællesskabet
De flere end 130 projekter i udstillingen er eksempler på, at der ikke bare skabes arkitektoniske fyrtårne og prestigeprojekter til de få og en standardiseret og masseproduceret bygningsmasse for de mange.
Tværtimod arbejder danske arkitekter med at skabe byrum, hospitaler, almene boliger, uddannelsesinstitutioner, børnehaver, arbejdspladser etc., som kommer fællesskabet til gode og skaber nye rumlige fortolkninger af det danske demokrati og samfund.
- Danske arkitekter klarer sig rigtig godt på den internationale scene. Det er bl.a. takket være vores humanistiske tilgang til arkitektur, der bygger videre på danske strømninger som andelsbevægelsen, foreningslivet og boligbevægelsens ambitioner om billige boliger til de mange. Samtidig har vi en stærk konkurrencetradition, der fremmer det bedste i alle projekter. Det er derfor en stor fornøjelse at kunne vise en udstilling, der viser så højt et niveau blandt så mange danske arkitekter, der alle kommer med højaktuelle svar på nogle af de helt centrale udfordringer, som verdens storbyer står overfor, siger Kim Herforth Nielsen, formand for Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur.
Humanismens paradokser
- Med denne udstilling vil vi gerne vise, at de danske arkitekter hver dag og hele tiden tager en masse små kampe for at hæve barren for god arkitektur og dermed øger livskvaliteten for den brede, danske befolkning. Det gør de ved konstant at udfordre sig selv og omgivelserne og ved ikke bare at løse, men løfte opgaverne. I Danmark udmærker arkitekterne sig ved at insistere på at udvide rammerne for, hvad der kan lade sig gøre i næsten hvert eneste projekt – og det er den danske front, siger arkitekt Boris Brorman Jensen og filosof Kristoffer Lindhardt Weiss, som sammen har kurateret udstillingen og udvalgt de mange projekter.
Nutidens arkitekter står over for en række udfordringer; klimaforandringer, fællesskabets trange vilkår og ghettoisering. De er tvunget til at forholde sig til, hvordan man kan opretholde det høje niveau i en situation med ressourceknaphed og nedskæringer. Samtidig rummer humanismen nogle indbyggede paradokser og konflikter:
- Humanismen er fantastisk på papiret, men den kan også være svær – ja nogle gange helt umulig at føre ud i livet. Når arkitekterne f.eks. skaber attraktive byrum, så stiger priserne samtidig på de boliger, der ligger rundt om. Og på den måde bliver middelklassen efterhånden skubbet ud af byerne, fordi de ikke har råd til at bo der længere. De problematikker handler om retten til rum – og de er en del af en tværfaglig diskussion for hele byggeriets værdikæde. En diskussion, vi håber, udstillingen kan være platform for, siger Kent Martinussen, administrerende direktør i Dansk Arkitektur Center og kommissær for det danske Biennale bidrag.
-cmn
