
Arpe Kjeldsholm supplerer med ny direktør
Camilla Schou Wollny, seniorprojektchef i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen, bliver ny i Arpe Kjeldsholms direktion som direktør for bolig- og erhvervsbyggeri
Camilla Schou Wollny, seniorprojektchef i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen, er ny direktør i Arpe Kjeldsholm med ansvaret for bolig- og erhvervsbyggeri.
Stor ordretilgang og en større differentiering i både opgaver og bygherrer er blandt
andet baggrunden for ansættelsen, skriver virksomheden i en meddelelse.
Med Camilla Schou Wollny ombord styrker Arpe Kjeldsholm den operationelle del af
forretningen, som frem til nu er blevet varetaget af de tre direktører og ejere Thomas
Sørensen, Morten Vagnø og Patrick Beck.
Organisationens entrepriseprojekter opdeles i to forretningsområder: Hoteller, som Patrick Beck fortsætter med ansvaret for samt Boliger og Erhverv, som Camilla Schou Wollny bliver ansvarlig for.
Den nye organisering giver en tydeligere fordeling mellem det strategiske og det operationelle
område og mulighed for øget fokus på forretningsudvikling og strategi. Virksomheden er kendt
i branchen for langvarige relationer med både kunder og underentreprenører og for
respektfuldt og tillidsfuldt samarbejde på projekterne.
-Vi har altid været tæt på projekterne som ledere og ejere – det er vores filosofi. Ledelse i
øjenhøjde og korte kommunikationsveje er en af grundstenene i vores forretning.
Med Camilla får vi flere kræfter til at fortsætte de gode processer i udførelsesfasen. Vi skal være tæt involveret i de enkelte projekter, så vi sikrer kvaliteten og det gode samarbejde med vores
underentreprenører og sparring og support til vores medarbejdere.
Alt dette med et dedikeret fokus på at levere fra øverste hylde til vores kunder, udtaler CEO Thomas Sørensen.
Arpe Kjeldsholm kender Camilla Schou Wollny gennem et langt og uafbrudt samarbejde med
Udviklingsselskabet Carlsberg Byen, hvor Arpe Kjeldsholm har bidraget til udviklingen og
opførelsen af 500.000 kvadratmeter byggeri i området – herunder 230.000 m² som totalentreprenør.
Gennem samarbejdet på flere store bolig- og erhvervsprojekter har virksomheden udviklet og
styrket samarbejdet med Camilla Schou Wollny, der nu har ført til en ansættelse.
-Med 10 års erfaring fra store byudviklingsprojekter i Carlsberg Byen ser jeg frem til at styrke
Arpe Kjeldsholms eksekveringskraft i udførelsesprojekterne.
Jeg tror på, at tydelige strukturer, langvarige kunderelationer og nærværende ledelse er nøglen til at vi lykkes med projekter og samarbejder og undgår konflikter.
Jeg har igennem årene på egen hånd oplevet, hvordan Arpe Kjeldsholms tilgang til byggeri med professionalisme og ordentlighed i fokus sikrer, at all involverede parter i fællesskab lykkedes – og det er det, som jeg nu ser frem til at blive en del af, siger Camilla Schou Wollny.
Styrkelsen af organisationen sker på et tidspunkt, hvor ordrebeholdningen er på et højt
niveau, og hvor tilgangen af nye og spændende projekter fortsat er stigende.
-Vi er meget glade for og stolte over at få Camilla med ombord. Det er en særlig ære, at en
bygherre igennem 10 år tilvælger os ved at blive en central del af vores organisation.
Camilla bliver en vigtig drivkraft i at tage Arpe Kjeldsholm ind i næste fase af virksomhedens udvikling og en stor gevinst for hele organisationen, siger CEO Thomas Sørensen.
Camilla Schou Wollny tiltræder 1. januar 2026.
-kis