Arrangør: Overvældende tilfredshed med Byggeri'23Arrangørerne er allerede i gang med at planlægge næste byggeri-messe i 2025

Arrangør: Overvældende tilfredshed med Byggeri'23

96 % er tilfredse med deres deltagelse. Særligt antallet af besøgende, fagligheden og muligheden for personlig dialog begejstrer. I en digitaliseret verden er det personlige møde mere værd end nogensinde, lyder det fra arrangørerne

Flere end 300 producenter og leverandører var i marts på plads på Danmarks største bygge-fagmesse, Byggeri-messen, i Messe C i Fredericia. Og de havde nok at se til.

Knap 28.000 fagfolk fra hele byggebranchen var således forbi som besøgende, hvilket er det højeste antal i 13 år. Tilfredsheden med messen er da også rekordhøj.

Hele 96 % af udstillerne svarer således i en tilfredshedsundersøgelse, foretaget af IFO Institut for Opinionsanalyse for arrangørerne bag Byggeri-messen, Brancheforeningen Danske Byggecentre, at de er tilfredse med deres deltagelse på messen.

- Vi kommer ikke meget tættere på fuld tilfredshed med messen. Det er vigtigt. For Byggeri-messen er og skal være branchens samlingspunkt. Det er og skal være stedet, hvor producenter og leverandører kan komme i direkte dialog med byggeriets udøvende fagfolk, forhandlere og de projekterende, siger Palle Thomsen, adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, der hæfter sig ved udstillernes tilfredshed med de besøgende og netop dialogen med dem.

Ni ud af ti (89 %) udstillere er således tilfredse eller meget tilfredse med antallet af besøgende. Lige så mange (87 %) er tilfredse eller meget tilfredse med de besøgendes seriøsitet og 88 % svarer, at dialogen med de besøgende har høj eller meget høj værdi. Det er rekordmange.

- Vi kan høre på udstillerne og se på tallene i undersøgelsen, at i en stadig mere digitaliseret hverdag har det personlige møde en kæmpestor værdi. Byggeri-messen som mødested for branchens aktører har aldrig været mere relevant, siger Palle Thomsen.

Besøgende kommer igen i 2025
Den store tilfredshed med byggefagmessen viser sig også blandt de besøgende. 86 % er tilfredse med deres udbytte af messen og otte ud af ti (78 %) forventer at vende tilbage, når messen afholdes igen i foråret 2025.

Også blandt medlemmerne hos Brancheforeningen Danske Byggecentre, der er arrangør af messen, er der stor tilfredshed. Ni ud af ti er tilfredse med messen, ligesom de bekræfter værdien af, at branchen mødes. 89 % svarer således, at det, de vægter højest på messen, er samværet med kunder, leverandører og medarbejdere.

Hos Brancheforeningen Danske Byggecentre er arbejdet med at planlægge Byggeri'25 gået i gang.

- Vi er i færd med at se på temaer, seminarer og program til den næste messe. Vi fokuserer på at skabe rammerne for en messe, hvor niveauet kan blive lige så højt som i år, og hvor det fysiske møde mellem udstillere og kvalificerede besøgende fortsat har højeste prioritet, siger Palle Thomsen.

Om undersøgelserne

Udstillere:

• 96% er tilfredse/meget tilfredse med deres deltagelse på messen
• 87% er tilfredse/meget tilfredse med de besøgendes seriøsitet og kvalitet
• 89% er tilfredse/meget tilfredse med antallet af besøgende
• 88% mener dialogen med byggecentrenes kunder har høj/ meget høj værdi

Besøgende

• 86% er tilfredse/meget tilfredse med BYGGERI'23
• 84% er tilfredse/meget tilfredse med udstillernes faglige/informative niveau
• 78% forventer at besøge BYGGERI'25 (5 % siger nej, 17 % ved ikke)

Danske Byggecentres medlemmer

• 88% er tilfredse/meget tilfredse med BYGGERI'23
• 89% er tilfredse/meget tilfredse med det faglige/informative niveau hos udstillerne
• 89% vægter samvær med kunder, leverandører og medarbejdere højest

30/10 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige