BAT: Byggeriet kan selv løse problem med manglende arbejdskraft
Det går forrygende godt i byggesektoren. Der er masser af opgaver og der er cirka 182.000 beskæftigede.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Og nu begynder man fra flere sider i fuldt alvor at tale om, at der er mangel på arbejdskraft, men sekretariatschef Gunde Odgaard fra BAT-kartellet understreger, at det kommer an på, hvordan man ser på det:
- Vi mener, at vi har den arbejdskraft, som er nødvendig for at bygge det, vi nu skal bygge. Men der er meget spildtid og ventetid i byggeriet. Nogen har opgjort, at vores medlemmer er uvirksomme i helt op til en tredjedel at den tid, hvor de er på arbejde. De venter på et eller andet, eller at nogen foran dem bliver færdige. De kan også vente på materialer eller tegninger, siger Gunde Odgaard til BygTek.
Fokus på problem
Han understreger over for BygTek, at det ikke er for at rette skyld mod nogen, at han peger på den megen spildtid i byggeriet, men for at rette fokus på et problem:
- Hvis den ventetid kunne bringes ned, er der er arbejdskraft nok. Så kunne vi producere meget mere med den samme arbejdskraft, som vi allerede har til rådighed. Det er lidt mærkeligt i en tid, hvor der er påstået mangel på arbejdskraft, at man ikke retter fokus derhen, hvor der virkelig er noget at opnå, og som virksomhederne kunne gøre noget ved selv - den dag i dag, siger han videre.
Intet nyt under solen
BygTek gør opmærksom på, at der ikke er noget nyt i manglende produktivitet i byggesektoren. Det har vi hørt om de over 30 år, hvor denne artikels journalist har dækket byggesektoren fra Christiansborg:
- Og hvis ikke der sker noget, kommer du til at høre det over 30 år endnu. Desværre. Problemet er jo lidt, at virksomhederne enten har alt for mange timer til rådighed, eller også er det torskedumt. Det var jo det, professor Michael Møller på CBS sagde om byggeriet. Han kunne heller ikke forstå, at vi har råd til alle den spild- og ventetid. Det bliver vi nødt til at tage et opgør med, hvis vi vil det til livs. Der er en kæmpe arbejdskraftreserve skjult i, at vi bare kunne hæve produktiviteten en smule. Jeg tror ikke, vi kommer helt af med spild- og ventetid. Men kunne vi bare få en fjerdedel af det væk, snakker vi om mange tusinde årsværk, forklarer BAT’s sekretariatschef.
Kan ikke være det bekendt
I Værdibyg har stort set alle byggeriets organisationer medvirket til at udarbejde vejledninger og anvisninger på, hvordan man får nedbragt spildtid og ventetid:
- Brug det nu! En virksomhed med 15 svende, hvor de alle sammen står ledige en tredjedel af tiden, betyder jo, at 5 af dem aldrig arbejder! Det er dyrt. Det er ineffektivt. Det er dumt. Vi kan ikke være det bekendt, mener han.
Godt nok træls
Han peger også på, at det samme kan siges i forhold til, at folk forlader byggeriet i en forholdsvis ung alder:
- De skal ikke så langt oppe i 40'erne før de vender snuden mod andre brancher. 80.000 har svendebrev fra byggeriets uddannelser, og de arbejder i dag i andre brancher. De har allesammen været i byggeriet på et tidspunkt, og nogen har været der i rigtig mange år, inden de vælger at gå over i industrien eller andre serviceerhverv. Prøv dog at holde på de folk, vi har. Tag en snak med dem, når de er sidst i trediverne og først i fyrrene og hør efter, hvad de har tænkt sig, og hvad vi kan gøre for, at de bliver i håndværket. Det er den slags, almindelige, normale virksomheder interesserer sig for. At beholde den velkvalificerede arbejdskraft længst muligt. Men det er åbenbart ikke tilfældet i byggeriet. Der har man nærmest holdningen, at det er da godt nok træls, at de der fem svende lige forsvandt og hellere vil gå på en vindmøllefabrik. Nu mangler vi dem. Så vil man bare have nogen fra Bangladesh. Det er en smule primitivt, siger Gunde Odgaard.
Ukraine-finten
BygTek til henviser til, at nogle gør brug af en såkaldt ’Ukraine-finte’, hvor blandt andre Polen og baltiske lande udsteder arbejdstilladelser, nærmest som om det var i en automat.
Arbejdstilladelserne giver de pågældende fra eksempelvis Ukraine eller Hviderusland mulighed for at arbejde i hele EU og arbejde i hele EU, uden at de nogensinde har været på arbejde i de lande, der har udstedt arbejdstilladelserne:
- Der er lande i EU, der fungerer som transitlande for udstationerede arbejdere fra tredjelande. De har ikke arbejdet et sekund i det land, hvor de har arbejdstilladelse. De rejser kun igennem, og så ender de i Danmark og alle mulige andre steder, siger han.
Vend blikket hinsidan
Og så undrer Gunde Odgaard sig over, at der, hvor der bygges mest, nemlig i Hovedstaden og på Sjælland, ser de virksomheder, som mangler arbejdskraft ikke til Malmø-området, Skåne og Halland og Blekinge:
- Der går cirka 2.000 fuldtidsledige bygningsarbejdere. Er man så forhippet på at få udenlandsk arbejdskraft, så er Sverige så vidt jeg ved stadig væk udlandet. Så kunne man jo hente bygningsarbejderne derfra, men det er der ingen, der gør. Det hører vi aldrig om, men at åbne for steder som Bangladesh, Filippinerne og Mexico, det er åbenbart meget mere nærliggende. Det vækker en dyb undren i fagbevægelsen, siger Gunde Odgaard.
Fra skolepraktik til virksomhedspraktik
Han efterlyser også, at byggevirksomhederne kunne tage de elever, som har søgt byggeuddannelserne, men som er i skolepraktik:
- Dem kunne man give et ordentligt lærlingeforløb i en virksomhed. Det er trods alt også en arbejdskraftreserve. Men det er åbenbart ikke interessant for virksomhederne at se indad, hvad de selv kan gøre. Det er meget mere interessant at råbe og skrige om det, alle andre skal gøre for dem. Det er sølle, lyder budskabet.
Mindre frafald
Han noterer også, at der kunne gøres mere for de mange unge mennesker, som slet ikke får en erhvervsfaglig uddannelse:
- Erhvervsuddannelserne skal gøres mere tilgængelige de steder, hvor de pågældende unge mennesker bor. Vi ved præcis hvor de 15-20 procent af hver ungdomsårgang, der ikke får en uddannelse, bor. Det er i, hvad nogle kalder Udkantsdanmark. Så må vi flytte erhvervsuddannelserne tæt på dem. Samtidig skal vi hjælpe erhvervsskolerne til at mindske frafaldet. Forleden uddelte Boligfonden Kuben en pris til en erhvervsskole i Aalborg, hvor man gennem mange år har taget nogle initiativer, der gør, at deres frafaldsprocent er meget tæt på nul, mens den gennemsnitligt er noget højere andre steder i landet, fortætter Gunde Odgaard.
Ikke som vi plejer
De unge, der ikke formår at tage en uddannelse, skal hjælpes igennem på en anden måde, men det kræver en ekstra indsats og en anden måde at gøre tingene på, end man plejer:
- Det er vi nødt til. Ellers har vi en ret stor gruppe af mennesker i vores samfund, som ikke kvalificerer sig til det arbejdsmarked, der har brug for dem. Det er jo et problem, når der samtidig råbes og skriges om mangel på faglærte. Det bliver endda meget værre i fremtiden. Men så lad os da gøre noget ved det. Lad os prøve at tage den restgruppe, som ikke får en uddannelse, og hjælpe dem til at tage en erhvervsuddannelse, slutter BAT-kartellets sekretariatschef.
Hør hele interviewet med Gunde Odgaard på nedenstående link
